Der er intet nyt i USA's overvågningsmetoder

Det sidste måned har den amerikanske ”whistleblower” Edward Snowden været på alles læber, efter hans afsløringer af hvordan den amerikanske efterretningstjeneste CIA overvåger amerikanerne. Snowden har en fortid som datatekniker i CIA og har arbejdet på kontrakt for National Security Agency (NSA) afsløringen blev bragt i begyndelsen af juni i The Guardian og The Washington Post og blev straks forsidestof verden over. En uge efter skriver The Washington Post, at amerikanske efterretningsfolk og agenter har “direkte” adgang til centrale computerservere hos ni førende internetselskaber i USA. Det gælder blandt andre it-giganterne Facebook, Google, Microsoft, Skype, YouTube og Apple. Den 23. juni bringer Hongkong-avisen Sunday Morning Post et interview med Edward Snowden, der fortæller, at NSA har hacket sig ind i kinesiske mobiloperatørers datanet og dermed skaffet sig adgang til millioner af sms’er i Kina. Den 30. juni bringer det tyske magasin Der Spiegel historien om, at NSA har ført omfattende overvågning af centrale EU-kontorer – blandt andet hovedkvarteret i Bruxelles. Historien er baseret på hemmelige dokumenter fra Edward Snowden. Og den seneste afsløring viser at Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA.

Disse mange tilfælde af overvågning har startet en lavine af kritik rettet mod USA og dens efterretningstjenesters metoder og beføjelser, og har startet et diplomatisk ”ragnarok” da EU og USA er ved at sammenfatte en meget omspændende og vigtig handelsaftale som ville kunne indbringe mange milliarder kr., som kan blive spuleret af hele denne overvågning sag, det udtaler EU’s justitskommisær, Viviane Reding: ”Vi kan ikke forhandle om et stort transatlantisk marked, hvis der bare er den mindste smule tvivl om, at USA udspionerer vores forhandlingslederes kontorer. De amerikanske myndigheder bør hurtigst muligt få udryddet enhver tvivl om det”. Specielt Tyskland og Frankrig har også været ude med riven, den tyske kansler Angela Merkels talsmand udtaler: ”Hvis det bliver bekræftet, at diplomatiske repræsentationer fra EU og individuelle europæiske lande er blevet overvåget, vil vi helt klart sige, at aflytning af venner er uacceptabelt” og også Frankrigs præsident François Hollande udtaler at: ” Vi kan ikke acceptere denne type opførsel mellem partnere og allierede” Dog mener jeg at EU-landenes forfærdede reaktioner højst sandsynligt er spil for galleriet, for kan disse afsløringer overraske nogle? For mig at se så har ingen stat nogle ”venner” de har allierede, og har vi virkelig den naive tro på at de stoler helt og fuldkommen på hinanden? Man skal ikke vide særlig meget om politik for at vide at ALLE stater har forskellige sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, og dette gælder i særdeleshed for USA. Og dette er både Tyskland og Frankrig naturligvis også bevidste om, derfor ser jeg hele ”truslen” om at afbryde sammenarbejdet som en handelsaftale og det skadede bånd mellem USA og EU som spil for galleriet. Det er også et spørgsmål om præsident Obama overhoved har været bevidst omkring CIA’s metoder, da CIA tidligere har vist at de ophører sig lidt som ”en stat i staten” med egne regler.

Men et mere seriøst problem syntes jeg faktisk er spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. Der er ingen tvivl om at, efter 9/11 så er mange menneskers retssikkerhed verden over blevet krænket. Og det syntes jeg også at Edward Snowdens afsløringer tydeligt viser. Vi er næsten alle sammen koblet op på et af de medier som Snowden har afsløret, at amerikanerne overvåger, fx Facebook. Dette syntes jeg klart er at overskride de beføjelser som CIA og NSA fik efter The Patriots Act (USA’s sikkerhedsprogram efter 9/11) I Danmark var det indtil 2002 og før vedtagelsen af terror-pakke sådan at man skulle have en dommerkendelse for at overvåge mails, telefoner m.m. i dag kan PET selv lave disse vurderinger, Og PET kan uden dommerkendelse indhente oplysninger om bøger, der bliver lånt på biblioteket samt informationer om flypassagerers rejsemønstre, endnu en krænkelse af retssikkerheden. Men er der noget nyt i det? Det senest Snowden har afsløret er at, Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA, det er næppe noget der overrasker mange, eftersom at det er alment kendt at Danmark har et nærmest navlestregenslignende forhold til USA, igen er der intet der overrasker.

Der er ingen tvivl om at Snowdens afsløringer kommer på det ”rigtige” tidspunkt, folks krisebevisthed er modsat efter 2001 ikke truslen omkring terror, det er derimod finanskrisen og klimaforandringer som er de store trusler. Derfor vil folk på samme måde ikke længere acceptere at deres internet og telefoner bliver overvåget, dette tror jeg også er grunden til at Snowden har fået så stor folkeligopbakning verden over. Jeg vil hverken kalde Snowden en helt eller en forbryder, men jeg syntes at det er vigtigt at diverse efterretningstjenesteres metoder bliver belyst, så længe det ikke kan skade rigets sikkerhed. Jeg tror som nævnt ikke at denne sag kommer til at skade USA’s omdømme i resten af verden, da jeg mener at alle nationer rundt om i verden udmærket er bekendt med USA’s metoder og måske endda selv benytter sig af dem.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Godt afbalanceret indgreb, regering!

Efter næsten 4 ugers lockout af lærerne og flere måneders forhandling mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærer Forening (DLF) lavede regeringen endelig et indgreb i lærernes overenskomst og eleverne kan formentlig se frem til at komme i skole igen på mandag. Lærerne er rasende og kalder indgrebet for et “overgreb” og KL syntes det er en OK aftale for dem. Men hvem kan tillade sig at være “mest” tilfredse, og hvad er indholdet af dette regeringsindgreb? 

• KL ønskede at lave en ny arbejdstids aftale, så skolelederen “frit” kan disponere over lærenes tid, dette ønskede DLF ikke, de har under forhandlingerne forsøgt med flere modeller, alle er dog blevet afvist af KL, da de ikke mente at det var et endeligt opgør med den nuværende arbejdstids aftale. Det regeringen har gjort er at skolelederne nu får retten til at indrette arbejdsdagen for den enkelte lærer.
• KL har forslået at der ikke længere skal være en øvre grænse for antallet af lærenes arbejdstid. modsat har DLF påpeget at flere undervisningstimer ville lede til mindre forberedelsetid og derfor ringere undervisning. Det regeringen så har gjort er at der ikke bliver noget loft over lærenes ugentlige antal undervisningstimer. Antallet af undervisningstimer koordineres med skolelederen ud fra en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.
• KL har ville komme af med den regel der er lige nu om at vært undervisnings modul automatisk udløser forberedelsetid, uanset hvilket fag der er tale om. Modsat har DLF ønskede 2 minutters forberedelse pr. elev. Men det der kommer til at ske nu, er at det er skolelederen der som sagt bestemmer hvor meget forberedelse vær lærer får.
• Lærernes ret til at gå på nedsat tid, når de fylder 60 vil blive udfaset. .For alle lærere under 50 år, vil reglen være helt afskaffet, mens de ældste lærere slet ikke bliver berørt af ændringen.  Lærere, der er fyldt 57 år  inden august i år, vil ikke blive berørt af ændringen. Lærere der er mellem 50 og 56 år gamle og er fyldt år inden 31. juli i år, vil kunne gå på nedsat tid på op til 175 timer om året, men der vil være en tilsvarende lønnedgang.
• Lærerne får en lønstigning på 300 millioner. For at kompensere for udfasningen af lærernes ret til at gå på nedsat tid, når de fylder 60, vil lærerne få en lønstigning på 300 millioner. Den vil blive finansieret uden for reguleringsordningen – hvilket betyder, at lønstigningen ikke skal betales af  andre offentligt ansatte.

Alt i alt syntes jeg at denne nye aftale for lærerne er god. Lederne kommer nu til at lede og fordele lærernes arbejdstid, naturligvis i sammenarbejde med lærene som man gør på andre arbejdspladser. Lærene har udtrykt stor skepsis over for forberedelsetiden og sagt at de nu ikke får mulighed for at forberede sig til deres undervisning, dette er kun gisninger i og med at det nu blot er lederen der finder ud af hvor meget forberedelse, de enlig burde have. For det er jo selv sagt helt naturligt at der er nogle timer hvor det ikke altid giver mening nødvendigvis at have den store forberedelsetid, eksempelvis i matematik er Pi stadig “3,14″ i dansk er “sol” stadig et navneord og i idræt skal nøglen til boldskabet stadig drejes samme vej som i sidste uge og maskinerne i sløjd skal stadig bruges på samme måde som de sidste mange år. Naturligvis skal lærenes stadig have tid til at forberede sig der hvor det giver mening at skulle forberede sig, dette vil de også forsat kunne komme til, for hvis de skal undervise omkring 25 timer om ugen har de altså stadig 12 timer til forberedelse det syntes jeg er fair.

Omkring 60-årsreglen så syntes jeg også at det er fornuftigt at regeringen nu vil udfase den langsomt, tilgængæld for lærene også en lønstigning på 300 millioner kr. som ville give omkring 400-500 kroner mere i løn om måneden ifølge økonomiskevismænd, hvilket er en stor lønstigning hvis man sammenligner med andre brancher.

Jeg syntes faktisk denne aftale tilgodeser både lærer, kommune og skoleledere. Lærene får udover de ovennævnte punkter også efteruddannelse, noget de har råbt og skreget på de sidste mange år. samtidig får lederne nu mulighed for at lede, som det skal være på en helt normal arbejdsplads. Jeg håber og tror derfor også at når konflikten har “lagt sig” lidt så kan lærene se at dette også er en ganske fornuftig aftale for dem. Så jeg håber også at de vil være samarbejdsvillige ude på de enkelte skoler og at de ikke vil forlade deres job, som mange lærer har truet med, fordi deres job er hamrende vigtigt for at undervise vores unge mennesker, som skal bære vores samfund videre.
Til slut vil jeg blot rose regeringen for at “turde” lave et sådant indgreb, det var nødvendigt da KL og DLF ikke kunne blive enige. Jeg syntes det er godt afbalanceret og tilgodeser begge parter.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Ja DF, hvad bliver det næste?

For et par måneder siden blev der i folketingssalen debatteret om lesbiske pars mulighed for at blive anerkendt som forældre på lige vilkår med heteroseksuelle forældrepar, denne diskussion fik dog pludselig en helt anden klang da Dansk Folkepartis familieordfører Mette Dencker spurgte: ‘Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’ at man siddestiller mennesker som tænder på samme køn med dyr, er ifølge mig blot et klart eksempel på det menneskesyn der hersker hos Dansk Folkeparti.  

Lige nu står Dansk folkeparti til 16,1 % i meningsmålingerne og med Venstres 32,5 % står de to partier til samlet set 48,6% af stemmerne hvis der var valg i morgen. Venstre ville derfor gave svært ved ikke at lukke Dansk folkeparti med ind i en eventuel regering.
Op gennem 00’erne så vi hvordan at Dansk folkepartis menneskesyn prægede den førte politik i Danmark, med ”lukkede” grænser, folk i asylcentre i flere år, homoseksuelle og indvandre der ikke kunne nyde godt af de samme basale rettigheder som os selv. Ja listen er lang, men vil kun blive længere hvis vi lukker Mette Dencker, Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og deres venner ind i minister kontoerne.

Dette ville betyde at vi i langt højere grad bliver et lille indelukket land, som kun er forbeholdt Hr. og Fru Hansen og deres lille parcelhus med ligusterhækken og et land som kun er for de mennesker som føler sig tiltrukket af det modsatte køn som vi så fra 2001 til 2011. Man kan sige meget om den nuværende SRSF-regering men det er et helt andet menneskesyn der nu tegner sig i Danmark, vi er igen ved at være et land der er anderkendt for at være tolerante og for at være et land hvor vi møder alle mennesker i øjenhøjde, på tværs af kultur, hudfarve og seksualitet, sådan skal det forsat være!
Så ligesom at Mette Dencker i går spurgte, vil jeg nu også spørge: DF hvad bliver det næste?
For hvis Danskfolkeparti kommer i regering efter næstevalg så bliver Danmark et sted hvor: der ikke må være noget undervisningsmateriale om homoseksuelle, ægteskaber mellem homoseksuelle skal forbydes, vores grænser skal lukkes og vores muslimske venner skal igen omtales som dårligere mennesker end os andre, synspunkter som jeg personligt mener hører middelalderen til. Det er ikke det Danmark jeg ønsker!

Så jeg syntes i stedet at vi som danskere med vores værdier i forreste geled skal spørge os selv: hvad skal være det næste? skal vi ikke snart konstatere at homoseksualitet ikke er en sygdom og at man ikke er et dårligere menneske fordi at man er mørkglødet? alt andet høre middelalderen til.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Uddannelse er blevet et synonym for besparelser

Der bliver i disse dage skrevet og sagt en masse om studerende, og ord som sløve, dovne, forkælede og forvente bliver brugt i flæng, og når jeg selv og mine medstuderende omtales rundt om i befolkningen og i den offentlige debat, bliver et begreb som ”Cafepenge” tit brugt om vores støtte fra staten. Alle disse fordomme køber regeringen råt i disse dage, og det er ikke mere end ét år siden at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i et interview i Politiken udtalte: ”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke skære i SU’en”. Men vi må desværre sige at dette ikke længere er virkeligheden for regeringen, og at piben i dag har fået en helt anden lyd.

Regeringen med uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i spidsen varsler i disse dage en omfattende SU-reform, der har til formål at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Dog vil uddannelsesministeren ikke konkretisere, hvor der skal skæres indenfor SU-området, men der bliver nævnt flere muligheder bl.a. den hjemmeboende SU og det ekstra SU år (også kaldet ”fjumreåret”). Begge muligheder er i min optik bare en nuværende snuptagsløsning, som ikke vil gavne vores samfund på længere sigt.

Regeringen pakker tingene ind
Jeg mener, at hele debatten er pakket ind i at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, at det i bund og grund handler om, at regeringen skal svinge sparekniven, og at det denne gang er de studerende der skal betale prisen. Dette mener jeg er en fuldstændig forfejlet kurs, da uddannelse ALTID vil være en investering i fremtiden. Blot for at underbygge dette kan vi kigge på statistikkerne, for det forholder sig nemlig sådan, at staten tjener SU-pengene ind syv gange for hver uddannet kandidat.

”fjumreåret” er et ”læringsår”
Et andet parameter, som jeg mener Morten Østergaard (R) bør kigge på, er, at det ekstra SU år i langt de fleste tilfælde bliver brugt til at samle sig erhvervserfaring gennem en praktikplads eller lignende, hvilket der er et udbredt behov, for i disse dage hvor faktum (desværre) er, at de universitetsstuderende uddanner sig direkte ud i arbejdsløshed (også kaldet dimittendarbejdsløshed). Derfor synes jeg også, at staten i dette tilfælde må tage et socialt ansvar og lade de studerende få muligheden for at komme ud i et praktik forløb, mens de kan leve af deres SU.  Jeg køber derfor ikke argumentet om ”fjumreåret” som ifølge en lang række politikere blot handler om at fjumre sig gennem sin uddannelse, jeg nægter simpelthen at tro på, at unge, der fra de er seks år og til de er i midt tyverne (hvis ikke senere), blot ønsker at blive et år mere på skolebænken frem for at komme i gang med deres ”drømmejob”.
 
Rammer socialt skævt
Hvad end regeringen kommer frem til omkring besparelser på SU-området, kommer det til at ramme socialt skævt. Det kommer nemlig til at ramme de studerende, der lige akkurat har ”røven i vandskorpen” og som kæmper med næb og klør for at gennemføre deres uddannelse, og som ikke kan magte det at få et studieliv og et fritids- eller deltidsjob til at hænge sammen. Hvis vi kigger på de hjemmeboendes SU koster den staten 1,1 mia. kr. om året. Jeg er selv gymnasieelev og lever af min hjemmeboende SU. Dette sikrer, at jeg kan kombinere et studie- og fritidsliv, som ifølge mig hører ungdommen til, og hvor jeg har tid til at lave afleveringer og mine lektier fra den ene dag til den anden, uden at jeg behøver at hoppe ned bag kassen i Netto, når jeg har fri klokken 15:30. Hvis regeringen vælger at fjerne den hjemmeboende SU, bliver det pludselig et forældre spørgsmål at kunne forsørge deres ”barn” efter at det er fyldt atten år, hvilket jeg ikke mener det bør være.

Den nuværende regering har arvet den forrige regerings retorik
Pisk, pisk og atter pisk, det var den retorik vi hørte den forrige regering med VK og O bruge, når vi snakkede studerende, arbejdsløse eller svagt stillede. Denne retorik er den nuværende regering ved at overtage, for om hvad enten vi taler om kontanthjælpsmodtagere eller studerende, tror regeringen, at det eneste der kan få dem hurtigt ud på arbejdsmarked, er hvis vi fjernes deres eneste forsørgelsesgrundlag. Igen mener jeg, at regeringen fuldstændig skyder forbi målet, når vi skal finde svaret på, hvorfor 85 % af de universitetsstuderende vælger at tage det ekstra studieår. Begrebet ”cafepenge” bliver også hyppigt brugt i debatten omkring SU. Vi glemmer dog bare, at de såkaldte ”cafepenge” i virkeligheden bliver brugt på skolemateriale såsom lommeregnere, skolebøger, kopiafgifter m.m. og ikke på at sidde og drikke Café Latte på byernes dyre cafeer.

Forslag til hvordan vi kan få de unge gennem uddannelsessystemet hurtigere
Jeg anerkender, at vi skal have de unge hurtigere gennem deres uddannelse. Dette har regeringen også budgetteret med i deres 2020-plan, hvor der skal findes 2 mia. kr. på dette område, derfor vil jeg forslå at:

En indførelse af tre semestre
Dette ville betyde, at man har tre semestre om året frem for de nuværende to, da det i dag er sådan, at de universitetsstuderende har 3 måneders sommerferie og meget få timer om ugen.

Optag flere gange årligt
Flere uddannelser er begyndt at operere med halvårlige optag. Dette betyder, at der er studiestart i både september og i februar. Dette bør udbredes til alle uddannelser, så man i efteråret eventuelt kan læse fag op.

Suppleringskurser
Der skal være bedre muligheder for at tage suppleringskurser, hvis der blot mangler et enkelt fag for at komme ind på ”drømmeuddannelsen”. Det er sådan i dag, at mange studerende bruger hele og halve år på at læse et fag op, og de derfor kommer senere i gang med uddannelsen. Man skal også se på, om ikke mange af de manglende fagkrav vil kunne klares med tillægskurser undervejs på uddannelsen.

Bedre muligheder for sommerkurser
For de unge som er blevet forsinket, eller ønsker at være lidt foran, kan sommerkurser være en rigtig god løsning.  Det ville betyde at man i korte intensive forløb af nogle ugers varigheder, så man kan læse enkelt fag op, og umiddelbart efter gå til eksamen.

Retningen burde være klar
Jeg har her givet nogle bud på, hvordan jeg mener at vi unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, og jeg vil derfor også komme med en opfordring til uddannelsesministeren: Lad vær med at skære i SU’en, for det vil aldrig blive en investering at skære i uddannelse, og lad vær med efterfølgende at bruge undskyldningen, om at det er for at få os unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, da det i virkeligheden handler om at staten skal spare et sted, og turen nu er kommet til os. Det hjælper ikke at piske os gennem vores uddannelser ved at fjerne vores forsørgelsesgrundlag, og dette vil medføre et større socialt skæld mellem os studerende, hvilket ville være samfundsskadeligt ikke blot for os men også for kommende generationer.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager