mandag den 29. juli 2013

Der er intet nyt i USA's overvågningsmetoder


Det sidste måned har den amerikanske ”whistleblower” Edward Snowden været på alles læber, efter hans afsløringer af hvordan den amerikanske efterretningstjeneste CIA overvåger amerikanerne. Snowden har en fortid som datatekniker i CIA og har arbejdet på kontrakt for National Security Agency (NSA) afsløringen blev bragt i begyndelsen af juni i The Guardian og The Washington Post og blev straks forsidestof verden over. En uge efter skriver The Washington Post, at amerikanske efterretningsfolk og agenter har “direkte” adgang til centrale computerservere hos ni førende internetselskaber i USA. Det gælder blandt andre it-giganterne Facebook, Google, Microsoft, Skype, YouTube og Apple. Den 23. juni bringer Hongkong-avisen Sunday Morning Post et interview med Edward Snowden, der fortæller, at NSA har hacket sig ind i kinesiske mobiloperatørers datanet og dermed skaffet sig adgang til millioner af sms’er i Kina. Den 30. juni bringer det tyske magasin Der Spiegel historien om, at NSA har ført omfattende overvågning af centrale EU-kontorer – blandt andet hovedkvarteret i Bruxelles. Historien er baseret på hemmelige dokumenter fra Edward Snowden. Og den seneste afsløring viser at Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA.

Disse mange tilfælde af overvågning har startet en lavine af kritik rettet mod USA og dens efterretningstjenesters metoder og beføjelser, og har startet et diplomatisk ”ragnarok” da EU og USA er ved at sammenfatte en meget omspændende og vigtig handelsaftale som ville kunne indbringe mange milliarder kr., som kan blive spuleret af hele denne overvågning sag, det udtaler EU’s justitskommisær, Viviane Reding: ”Vi kan ikke forhandle om et stort transatlantisk marked, hvis der bare er den mindste smule tvivl om, at USA udspionerer vores forhandlingslederes kontorer. De amerikanske myndigheder bør hurtigst muligt få udryddet enhver tvivl om det”. Specielt Tyskland og Frankrig har også været ude med riven, den tyske kansler Angela Merkels talsmand udtaler: ”Hvis det bliver bekræftet, at diplomatiske repræsentationer fra EU og individuelle europæiske lande er blevet overvåget, vil vi helt klart sige, at aflytning af venner er uacceptabelt” og også Frankrigs præsident François Hollande udtaler at: ” Vi kan ikke acceptere denne type opførsel mellem partnere og allierede” Dog mener jeg at EU-landenes forfærdede reaktioner højst sandsynligt er spil for galleriet, for kan disse afsløringer overraske nogle? For mig at se så har ingen stat nogle ”venner” de har allierede, og har vi virkelig den naive tro på at de stoler helt og fuldkommen på hinanden? Man skal ikke vide særlig meget om politik for at vide at ALLE stater har forskellige sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, og dette gælder i særdeleshed for USA. Og dette er både Tyskland og Frankrig naturligvis også bevidste om, derfor ser jeg hele ”truslen” om at afbryde sammenarbejdet som en handelsaftale og det skadede bånd mellem USA og EU som spil for galleriet. Det er også et spørgsmål om præsident Obama overhoved har været bevidst omkring CIA’s metoder, da CIA tidligere har vist at de ophører sig lidt som ”en stat i staten” med egne regler.

Men et mere seriøst problem syntes jeg faktisk er spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. Der er ingen tvivl om at, efter 9/11 så er mange menneskers retssikkerhed verden over blevet krænket. Og det syntes jeg også at Edward Snowdens afsløringer tydeligt viser. Vi er næsten alle sammen koblet op på et af de medier som Snowden har afsløret, at amerikanerne overvåger, fx Facebook. Dette syntes jeg klart er at overskride de beføjelser som CIA og NSA fik efter The Patriots Act (USA’s sikkerhedsprogram efter 9/11) I Danmark var det indtil 2002 og før vedtagelsen af terror-pakke sådan at man skulle have en dommerkendelse for at overvåge mails, telefoner m.m. i dag kan PET selv lave disse vurderinger, Og PET kan uden dommerkendelse indhente oplysninger om bøger, der bliver lånt på biblioteket samt informationer om flypassagerers rejsemønstre, endnu en krænkelse af retssikkerheden. Men er der noget nyt i det? Det senest Snowden har afsløret er at, Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA, det er næppe noget der overrasker mange, eftersom at det er alment kendt at Danmark har et nærmest navlestregenslignende forhold til USA, igen er der intet der overrasker.

Der er ingen tvivl om at Snowdens afsløringer kommer på det ”rigtige” tidspunkt, folks krisebevisthed er modsat efter 2001 ikke truslen omkring terror, det er derimod finanskrisen og klimaforandringer som er de store trusler. Derfor vil folk på samme måde ikke længere acceptere at deres internet og telefoner bliver overvåget, dette tror jeg også er grunden til at Snowden har fået så stor folkeligopbakning verden over. Jeg vil hverken kalde Snowden en helt eller en forbryder, men jeg syntes at det er vigtigt at diverse efterretningstjenesteres metoder bliver belyst, så længe det ikke kan skade rigets sikkerhed. Jeg tror som nævnt ikke at denne sag kommer til at skade USA’s omdømme i resten af verden, da jeg mener at alle nationer rundt om i verden udmærket er bekendt med USA’s metoder og måske endda selv benytter sig af dem.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager