Der er intet nyt i USA's overvågningsmetoder

Det sidste måned har den amerikanske ”whistleblower” Edward Snowden været på alles læber, efter hans afsløringer af hvordan den amerikanske efterretningstjeneste CIA overvåger amerikanerne. Snowden har en fortid som datatekniker i CIA og har arbejdet på kontrakt for National Security Agency (NSA) afsløringen blev bragt i begyndelsen af juni i The Guardian og The Washington Post og blev straks forsidestof verden over. En uge efter skriver The Washington Post, at amerikanske efterretningsfolk og agenter har “direkte” adgang til centrale computerservere hos ni førende internetselskaber i USA. Det gælder blandt andre it-giganterne Facebook, Google, Microsoft, Skype, YouTube og Apple. Den 23. juni bringer Hongkong-avisen Sunday Morning Post et interview med Edward Snowden, der fortæller, at NSA har hacket sig ind i kinesiske mobiloperatørers datanet og dermed skaffet sig adgang til millioner af sms’er i Kina. Den 30. juni bringer det tyske magasin Der Spiegel historien om, at NSA har ført omfattende overvågning af centrale EU-kontorer – blandt andet hovedkvarteret i Bruxelles. Historien er baseret på hemmelige dokumenter fra Edward Snowden. Og den seneste afsløring viser at Storbritannien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien og Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA.

Disse mange tilfælde af overvågning har startet en lavine af kritik rettet mod USA og dens efterretningstjenesters metoder og beføjelser, og har startet et diplomatisk ”ragnarok” da EU og USA er ved at sammenfatte en meget omspændende og vigtig handelsaftale som ville kunne indbringe mange milliarder kr., som kan blive spuleret af hele denne overvågning sag, det udtaler EU’s justitskommisær, Viviane Reding: ”Vi kan ikke forhandle om et stort transatlantisk marked, hvis der bare er den mindste smule tvivl om, at USA udspionerer vores forhandlingslederes kontorer. De amerikanske myndigheder bør hurtigst muligt få udryddet enhver tvivl om det”. Specielt Tyskland og Frankrig har også været ude med riven, den tyske kansler Angela Merkels talsmand udtaler: ”Hvis det bliver bekræftet, at diplomatiske repræsentationer fra EU og individuelle europæiske lande er blevet overvåget, vil vi helt klart sige, at aflytning af venner er uacceptabelt” og også Frankrigs præsident François Hollande udtaler at: ” Vi kan ikke acceptere denne type opførsel mellem partnere og allierede” Dog mener jeg at EU-landenes forfærdede reaktioner højst sandsynligt er spil for galleriet, for kan disse afsløringer overraske nogle? For mig at se så har ingen stat nogle ”venner” de har allierede, og har vi virkelig den naive tro på at de stoler helt og fuldkommen på hinanden? Man skal ikke vide særlig meget om politik for at vide at ALLE stater har forskellige sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, og dette gælder i særdeleshed for USA. Og dette er både Tyskland og Frankrig naturligvis også bevidste om, derfor ser jeg hele ”truslen” om at afbryde sammenarbejdet som en handelsaftale og det skadede bånd mellem USA og EU som spil for galleriet. Det er også et spørgsmål om præsident Obama overhoved har været bevidst omkring CIA’s metoder, da CIA tidligere har vist at de ophører sig lidt som ”en stat i staten” med egne regler.

Men et mere seriøst problem syntes jeg faktisk er spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. Der er ingen tvivl om at, efter 9/11 så er mange menneskers retssikkerhed verden over blevet krænket. Og det syntes jeg også at Edward Snowdens afsløringer tydeligt viser. Vi er næsten alle sammen koblet op på et af de medier som Snowden har afsløret, at amerikanerne overvåger, fx Facebook. Dette syntes jeg klart er at overskride de beføjelser som CIA og NSA fik efter The Patriots Act (USA’s sikkerhedsprogram efter 9/11) I Danmark var det indtil 2002 og før vedtagelsen af terror-pakke sådan at man skulle have en dommerkendelse for at overvåge mails, telefoner m.m. i dag kan PET selv lave disse vurderinger, Og PET kan uden dommerkendelse indhente oplysninger om bøger, der bliver lånt på biblioteket samt informationer om flypassagerers rejsemønstre, endnu en krænkelse af retssikkerheden. Men er der noget nyt i det? Det senest Snowden har afsløret er at, Danmark har formelle aftaler om at udlevere kommunikationsdata til USA, det er næppe noget der overrasker mange, eftersom at det er alment kendt at Danmark har et nærmest navlestregenslignende forhold til USA, igen er der intet der overrasker.

Der er ingen tvivl om at Snowdens afsløringer kommer på det ”rigtige” tidspunkt, folks krisebevisthed er modsat efter 2001 ikke truslen omkring terror, det er derimod finanskrisen og klimaforandringer som er de store trusler. Derfor vil folk på samme måde ikke længere acceptere at deres internet og telefoner bliver overvåget, dette tror jeg også er grunden til at Snowden har fået så stor folkeligopbakning verden over. Jeg vil hverken kalde Snowden en helt eller en forbryder, men jeg syntes at det er vigtigt at diverse efterretningstjenesteres metoder bliver belyst, så længe det ikke kan skade rigets sikkerhed. Jeg tror som nævnt ikke at denne sag kommer til at skade USA’s omdømme i resten af verden, da jeg mener at alle nationer rundt om i verden udmærket er bekendt med USA’s metoder og måske endda selv benytter sig af dem.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Godt afbalanceret indgreb, regering!

Efter næsten 4 ugers lockout af lærerne og flere måneders forhandling mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærer Forening (DLF) lavede regeringen endelig et indgreb i lærernes overenskomst og eleverne kan formentlig se frem til at komme i skole igen på mandag. Lærerne er rasende og kalder indgrebet for et “overgreb” og KL syntes det er en OK aftale for dem. Men hvem kan tillade sig at være “mest” tilfredse, og hvad er indholdet af dette regeringsindgreb? 

• KL ønskede at lave en ny arbejdstids aftale, så skolelederen “frit” kan disponere over lærenes tid, dette ønskede DLF ikke, de har under forhandlingerne forsøgt med flere modeller, alle er dog blevet afvist af KL, da de ikke mente at det var et endeligt opgør med den nuværende arbejdstids aftale. Det regeringen har gjort er at skolelederne nu får retten til at indrette arbejdsdagen for den enkelte lærer.
• KL har forslået at der ikke længere skal være en øvre grænse for antallet af lærenes arbejdstid. modsat har DLF påpeget at flere undervisningstimer ville lede til mindre forberedelsetid og derfor ringere undervisning. Det regeringen så har gjort er at der ikke bliver noget loft over lærenes ugentlige antal undervisningstimer. Antallet af undervisningstimer koordineres med skolelederen ud fra en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.
• KL har ville komme af med den regel der er lige nu om at vært undervisnings modul automatisk udløser forberedelsetid, uanset hvilket fag der er tale om. Modsat har DLF ønskede 2 minutters forberedelse pr. elev. Men det der kommer til at ske nu, er at det er skolelederen der som sagt bestemmer hvor meget forberedelse vær lærer får.
• Lærernes ret til at gå på nedsat tid, når de fylder 60 vil blive udfaset. .For alle lærere under 50 år, vil reglen være helt afskaffet, mens de ældste lærere slet ikke bliver berørt af ændringen.  Lærere, der er fyldt 57 år  inden august i år, vil ikke blive berørt af ændringen. Lærere der er mellem 50 og 56 år gamle og er fyldt år inden 31. juli i år, vil kunne gå på nedsat tid på op til 175 timer om året, men der vil være en tilsvarende lønnedgang.
• Lærerne får en lønstigning på 300 millioner. For at kompensere for udfasningen af lærernes ret til at gå på nedsat tid, når de fylder 60, vil lærerne få en lønstigning på 300 millioner. Den vil blive finansieret uden for reguleringsordningen – hvilket betyder, at lønstigningen ikke skal betales af  andre offentligt ansatte.

Alt i alt syntes jeg at denne nye aftale for lærerne er god. Lederne kommer nu til at lede og fordele lærernes arbejdstid, naturligvis i sammenarbejde med lærene som man gør på andre arbejdspladser. Lærene har udtrykt stor skepsis over for forberedelsetiden og sagt at de nu ikke får mulighed for at forberede sig til deres undervisning, dette er kun gisninger i og med at det nu blot er lederen der finder ud af hvor meget forberedelse, de enlig burde have. For det er jo selv sagt helt naturligt at der er nogle timer hvor det ikke altid giver mening nødvendigvis at have den store forberedelsetid, eksempelvis i matematik er Pi stadig “3,14″ i dansk er “sol” stadig et navneord og i idræt skal nøglen til boldskabet stadig drejes samme vej som i sidste uge og maskinerne i sløjd skal stadig bruges på samme måde som de sidste mange år. Naturligvis skal lærenes stadig have tid til at forberede sig der hvor det giver mening at skulle forberede sig, dette vil de også forsat kunne komme til, for hvis de skal undervise omkring 25 timer om ugen har de altså stadig 12 timer til forberedelse det syntes jeg er fair.

Omkring 60-årsreglen så syntes jeg også at det er fornuftigt at regeringen nu vil udfase den langsomt, tilgængæld for lærene også en lønstigning på 300 millioner kr. som ville give omkring 400-500 kroner mere i løn om måneden ifølge økonomiskevismænd, hvilket er en stor lønstigning hvis man sammenligner med andre brancher.

Jeg syntes faktisk denne aftale tilgodeser både lærer, kommune og skoleledere. Lærene får udover de ovennævnte punkter også efteruddannelse, noget de har råbt og skreget på de sidste mange år. samtidig får lederne nu mulighed for at lede, som det skal være på en helt normal arbejdsplads. Jeg håber og tror derfor også at når konflikten har “lagt sig” lidt så kan lærene se at dette også er en ganske fornuftig aftale for dem. Så jeg håber også at de vil være samarbejdsvillige ude på de enkelte skoler og at de ikke vil forlade deres job, som mange lærer har truet med, fordi deres job er hamrende vigtigt for at undervise vores unge mennesker, som skal bære vores samfund videre.
Til slut vil jeg blot rose regeringen for at “turde” lave et sådant indgreb, det var nødvendigt da KL og DLF ikke kunne blive enige. Jeg syntes det er godt afbalanceret og tilgodeser begge parter.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Ja DF, hvad bliver det næste?

For et par måneder siden blev der i folketingssalen debatteret om lesbiske pars mulighed for at blive anerkendt som forældre på lige vilkår med heteroseksuelle forældrepar, denne diskussion fik dog pludselig en helt anden klang da Dansk Folkepartis familieordfører Mette Dencker spurgte: ‘Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’ at man siddestiller mennesker som tænder på samme køn med dyr, er ifølge mig blot et klart eksempel på det menneskesyn der hersker hos Dansk Folkeparti.  

Lige nu står Dansk folkeparti til 16,1 % i meningsmålingerne og med Venstres 32,5 % står de to partier til samlet set 48,6% af stemmerne hvis der var valg i morgen. Venstre ville derfor gave svært ved ikke at lukke Dansk folkeparti med ind i en eventuel regering.
Op gennem 00’erne så vi hvordan at Dansk folkepartis menneskesyn prægede den førte politik i Danmark, med ”lukkede” grænser, folk i asylcentre i flere år, homoseksuelle og indvandre der ikke kunne nyde godt af de samme basale rettigheder som os selv. Ja listen er lang, men vil kun blive længere hvis vi lukker Mette Dencker, Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og deres venner ind i minister kontoerne.

Dette ville betyde at vi i langt højere grad bliver et lille indelukket land, som kun er forbeholdt Hr. og Fru Hansen og deres lille parcelhus med ligusterhækken og et land som kun er for de mennesker som føler sig tiltrukket af det modsatte køn som vi så fra 2001 til 2011. Man kan sige meget om den nuværende SRSF-regering men det er et helt andet menneskesyn der nu tegner sig i Danmark, vi er igen ved at være et land der er anderkendt for at være tolerante og for at være et land hvor vi møder alle mennesker i øjenhøjde, på tværs af kultur, hudfarve og seksualitet, sådan skal det forsat være!
Så ligesom at Mette Dencker i går spurgte, vil jeg nu også spørge: DF hvad bliver det næste?
For hvis Danskfolkeparti kommer i regering efter næstevalg så bliver Danmark et sted hvor: der ikke må være noget undervisningsmateriale om homoseksuelle, ægteskaber mellem homoseksuelle skal forbydes, vores grænser skal lukkes og vores muslimske venner skal igen omtales som dårligere mennesker end os andre, synspunkter som jeg personligt mener hører middelalderen til. Det er ikke det Danmark jeg ønsker!

Så jeg syntes i stedet at vi som danskere med vores værdier i forreste geled skal spørge os selv: hvad skal være det næste? skal vi ikke snart konstatere at homoseksualitet ikke er en sygdom og at man ikke er et dårligere menneske fordi at man er mørkglødet? alt andet høre middelalderen til.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

Uddannelse er blevet et synonym for besparelser

Der bliver i disse dage skrevet og sagt en masse om studerende, og ord som sløve, dovne, forkælede og forvente bliver brugt i flæng, og når jeg selv og mine medstuderende omtales rundt om i befolkningen og i den offentlige debat, bliver et begreb som ”Cafepenge” tit brugt om vores støtte fra staten. Alle disse fordomme køber regeringen råt i disse dage, og det er ikke mere end ét år siden at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i et interview i Politiken udtalte: ”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke skære i SU’en”. Men vi må desværre sige at dette ikke længere er virkeligheden for regeringen, og at piben i dag har fået en helt anden lyd.

Regeringen med uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i spidsen varsler i disse dage en omfattende SU-reform, der har til formål at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Dog vil uddannelsesministeren ikke konkretisere, hvor der skal skæres indenfor SU-området, men der bliver nævnt flere muligheder bl.a. den hjemmeboende SU og det ekstra SU år (også kaldet ”fjumreåret”). Begge muligheder er i min optik bare en nuværende snuptagsløsning, som ikke vil gavne vores samfund på længere sigt.

Regeringen pakker tingene ind
Jeg mener, at hele debatten er pakket ind i at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, at det i bund og grund handler om, at regeringen skal svinge sparekniven, og at det denne gang er de studerende der skal betale prisen. Dette mener jeg er en fuldstændig forfejlet kurs, da uddannelse ALTID vil være en investering i fremtiden. Blot for at underbygge dette kan vi kigge på statistikkerne, for det forholder sig nemlig sådan, at staten tjener SU-pengene ind syv gange for hver uddannet kandidat.

”fjumreåret” er et ”læringsår”
Et andet parameter, som jeg mener Morten Østergaard (R) bør kigge på, er, at det ekstra SU år i langt de fleste tilfælde bliver brugt til at samle sig erhvervserfaring gennem en praktikplads eller lignende, hvilket der er et udbredt behov, for i disse dage hvor faktum (desværre) er, at de universitetsstuderende uddanner sig direkte ud i arbejdsløshed (også kaldet dimittendarbejdsløshed). Derfor synes jeg også, at staten i dette tilfælde må tage et socialt ansvar og lade de studerende få muligheden for at komme ud i et praktik forløb, mens de kan leve af deres SU.  Jeg køber derfor ikke argumentet om ”fjumreåret” som ifølge en lang række politikere blot handler om at fjumre sig gennem sin uddannelse, jeg nægter simpelthen at tro på, at unge, der fra de er seks år og til de er i midt tyverne (hvis ikke senere), blot ønsker at blive et år mere på skolebænken frem for at komme i gang med deres ”drømmejob”.
 
Rammer socialt skævt
Hvad end regeringen kommer frem til omkring besparelser på SU-området, kommer det til at ramme socialt skævt. Det kommer nemlig til at ramme de studerende, der lige akkurat har ”røven i vandskorpen” og som kæmper med næb og klør for at gennemføre deres uddannelse, og som ikke kan magte det at få et studieliv og et fritids- eller deltidsjob til at hænge sammen. Hvis vi kigger på de hjemmeboendes SU koster den staten 1,1 mia. kr. om året. Jeg er selv gymnasieelev og lever af min hjemmeboende SU. Dette sikrer, at jeg kan kombinere et studie- og fritidsliv, som ifølge mig hører ungdommen til, og hvor jeg har tid til at lave afleveringer og mine lektier fra den ene dag til den anden, uden at jeg behøver at hoppe ned bag kassen i Netto, når jeg har fri klokken 15:30. Hvis regeringen vælger at fjerne den hjemmeboende SU, bliver det pludselig et forældre spørgsmål at kunne forsørge deres ”barn” efter at det er fyldt atten år, hvilket jeg ikke mener det bør være.

Den nuværende regering har arvet den forrige regerings retorik
Pisk, pisk og atter pisk, det var den retorik vi hørte den forrige regering med VK og O bruge, når vi snakkede studerende, arbejdsløse eller svagt stillede. Denne retorik er den nuværende regering ved at overtage, for om hvad enten vi taler om kontanthjælpsmodtagere eller studerende, tror regeringen, at det eneste der kan få dem hurtigt ud på arbejdsmarked, er hvis vi fjernes deres eneste forsørgelsesgrundlag. Igen mener jeg, at regeringen fuldstændig skyder forbi målet, når vi skal finde svaret på, hvorfor 85 % af de universitetsstuderende vælger at tage det ekstra studieår. Begrebet ”cafepenge” bliver også hyppigt brugt i debatten omkring SU. Vi glemmer dog bare, at de såkaldte ”cafepenge” i virkeligheden bliver brugt på skolemateriale såsom lommeregnere, skolebøger, kopiafgifter m.m. og ikke på at sidde og drikke Café Latte på byernes dyre cafeer.

Forslag til hvordan vi kan få de unge gennem uddannelsessystemet hurtigere
Jeg anerkender, at vi skal have de unge hurtigere gennem deres uddannelse. Dette har regeringen også budgetteret med i deres 2020-plan, hvor der skal findes 2 mia. kr. på dette område, derfor vil jeg forslå at:

En indførelse af tre semestre
Dette ville betyde, at man har tre semestre om året frem for de nuværende to, da det i dag er sådan, at de universitetsstuderende har 3 måneders sommerferie og meget få timer om ugen.

Optag flere gange årligt
Flere uddannelser er begyndt at operere med halvårlige optag. Dette betyder, at der er studiestart i både september og i februar. Dette bør udbredes til alle uddannelser, så man i efteråret eventuelt kan læse fag op.

Suppleringskurser
Der skal være bedre muligheder for at tage suppleringskurser, hvis der blot mangler et enkelt fag for at komme ind på ”drømmeuddannelsen”. Det er sådan i dag, at mange studerende bruger hele og halve år på at læse et fag op, og de derfor kommer senere i gang med uddannelsen. Man skal også se på, om ikke mange af de manglende fagkrav vil kunne klares med tillægskurser undervejs på uddannelsen.

Bedre muligheder for sommerkurser
For de unge som er blevet forsinket, eller ønsker at være lidt foran, kan sommerkurser være en rigtig god løsning.  Det ville betyde at man i korte intensive forløb af nogle ugers varigheder, så man kan læse enkelt fag op, og umiddelbart efter gå til eksamen.

Retningen burde være klar
Jeg har her givet nogle bud på, hvordan jeg mener at vi unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, og jeg vil derfor også komme med en opfordring til uddannelsesministeren: Lad vær med at skære i SU’en, for det vil aldrig blive en investering at skære i uddannelse, og lad vær med efterfølgende at bruge undskyldningen, om at det er for at få os unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, da det i virkeligheden handler om at staten skal spare et sted, og turen nu er kommet til os. Det hjælper ikke at piske os gennem vores uddannelser ved at fjerne vores forsørgelsesgrundlag, og dette vil medføre et større socialt skæld mellem os studerende, hvilket ville være samfundsskadeligt ikke blot for os men også for kommende generationer.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

I har glemt, hvem I er

Det kan for nogle måske forekomme en smule useriøst at jeg starter dette blog-indlæg med at referere fra en Disney film, men ikke desto mindre tillader jeg mig at gøre det: i løvernes konge er der en scene som lige nu beskriver mit parti, socialdemokratiet ret godt, det er scenen hvor at Simba snakker med sin far Mufasa, hvor Mufasa siger: ”du har glemt hvem du er og derfor glemt mig” sådan syntes jeg enlig godt man kan karakterisere forholdet mellem ”arbejderne” og socialdemokratiet anno 2013, selvfølelig med ”arbejderen i rollen som Mufasa. For Socialdemokratiet har glemt hvem de er og hvem de burde repræsentere, dette gamle og stolte arbejderparti har gennem 100 år, reform på reform bygget staten op omkring ”arbejderen”, for at sikre at denne, har de bedste forudsætninger for at leve en god tilværelse, og ”arbejderen” har altid gengældt med hårdt og solidt arbejde ude ved maskinen i fabrikshallen, eller når han har bygget parcelhuset til ”kernefamilien” disse folk har vi glemt, vi har decideret svigtet dem.  

Jeg syntes man kan kigge på rigtig mange steder i socialdemokratiets nuværende politik som ikke tilgodeser de mennesker vi i virkeligheden burde repræsentere, og jeg vil blandt andet kigge på de afgifter som siden SRSF-regeringen tiltræden, kun er steget og som vil gøre det yderligere i 2013, afgifter som rammer de virksomheder som vores arbejdere er beskæftiget i, virksomheder som nok skal klare sig, men på bekostning af ”arbejderens stilling” da man fra virksomhedens side så vælger at lave store fyrings runder, for at få det hele til at kunne løbe rundt.

NOx-afgiften, er et godt sted at starte, den er under den nuværende regering steget fra 5,2 kr./kg NOx til hele 25,5 kr./kg NOx, det er altså en 5 dobling, som i sidste ende rammer arbejderen når der så bliver nød til at blive skåret andre steder i virksomheden. Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel er steget fra 7,00 kr./tons til 34,4 kr./tons igen altså en 5 dobling af en afgift. Dette er blot 2 afgifter som rammer ”arbejderens virksomhed”, og som dermed i sidste ende rammer, ham/hende som vi burde repræsentere.

Men der er også blevet en dyrere tilværelse for arbejderen da der er kommet en lang række afgifter på forskellige hverdagsting:

Eksempelvis er el-afgiften steget fra 57,8 øre/kWh til 58,8 øre/kWh, dette virker måske ikke som noget der kan give det helt store udsalg i budgettet men det kan ses når man gør regnskabet op i sidste ende.  Og selvom at regeringen  har afskaffet fedt – og sukkerafgiften forholder det sig ikke helt sådan, fedtafgiften er forsvundet, mens der stadig er afgifter på sukker. Afgifter, der endda steg den 1. januar i år, og bliver ved med at stige fremover. For selvom statsministeren taler om, at ‘sukkerafgiften’ nu er afskaffet, så er der fortsat afgifter på sukker-produkter. For rent faktisk blev det i forbindelse med sidste års Skattereform besluttet, at en række afgifter skulle stige frem mod år 2020 – heriblandt den “gamle” chokolade- og sukkerafgiftslov. Afgiften på varer tilsat en vis mængde sukker steg rent faktisk ved årsskiftet med 3,5 procent. Og på den måde gør vi det altså dyrere at være ”arbejder” og vi gør det dyrere for Toms fabrikken, som altså har en stor del af vores ”arbejdere” gående ude i fabrikshallen.

Et andet sted vi hele tiden forsøger at gøre det sværere for arbejderen, er omkring den kollektive trafik og trafik generelt. Vi gik i 2011 til valg sammen med SF på at sænke billetpriserne på den kollektive trafik, det har regeringen så gjort nu, men kun uden for myldretiden, til gengæld har man så valgt at hæve priserne i myldretiden, som er der hvor arbejderen bruger den kollektive trafik, igen bliver det en dyrere tilværelse for dem. Når det så er sagt, så er der jo også nogle fra arbejderklassen, der har bil, det tror jeg enlig langt største delen af dem har, man lad os anderkende det faktum at, det nok ikke er den store lækkere Audi de kører rundt i, nej de kører formentlig rundt i en gammel spand som forurener meget, så derfor vælger vi at smide en afgift lige i hoved på dem igen!
Selvom dette kan virke som helt banale eksempler er det alligevel noget der kan mærkes ude hos den mand eller kvinde der hver dag står op, kører børnene i skole, og derefter tager ud på fabrikken for at arbejde hele dagen, ved mindre at de er blevet fyret, grundet nedskæringer på arbejdspladsen, fordi vi har valgt at plastre dem ind i alverdens afgifter. Vi må og skal også droppe retoriken omkring at det er akademikerne som alene skal bære vores samfund i fremtiden, for vi har altså også brug for maskinarbejderen, tømreren og smeden i fremtidens Danmark, og når socialdemokraterne har indset det, så er vi allerede nået langt.

Vi bliver nød til at finde os selv igen, vi bliver nødt til at finde ud af hvordan vi vil gøre de mennesker vi vil repræsenteres hverdag lettere, det er dét som vi har kæmpet for i generationer, og det er dét som vi skal kæmpe for i mange generationer frem i tiden, det må vi altså ikke ødelægge fordi vi har en ambition om at blive verdens grønneste land eller fordi vi skal leve sundere, socialdemokratiets rolle må altid være den at gøre den hårdtarbejdende danskers hverdag lettere, det har vi gjort de sidste 100 år og det skal også kendetegne os de næste 100 år, for vi er Danmarks eneste rigtige arbejderparti og det forpligter altså venner!

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager

De forandrede stater

Mathias Pedersen, formand for DSU Amager, var i USA de sidste 3 uger op til det Amerikanske valg i november sidste år. Her kan du læse om hvilket indtryk, det har givet ham.


Jeg rejser lige nu rundt i USA for at være frivillig i præsident Obamas kampagne, og prøve at være med til at sikre “4 more years” til præsidenten.

 

USA er forandret, det har jeg erfaret efter at have rejst rundt i landet i 2 uger. Jeg besøgte staterne for 5 år siden, der var det et land præget af intolerance, egoisme og indelukkedhed, og en befolkning der ikke turde drømme længere end til næste dag, og en nation som altid frygtede det næste terrorangreb.

For præcis 4 år siden lovede Barack Obama “change” og jeg kan med glæde konstatere, at efter den første præsidentperiode snart et overstået, så er forandringen er kommet til USA!

 Jeg har selv familie i Boston MA. Jeg talte for nylig med min fætter, som går på High School. Han fortalte, at de unge er begyndt tro på, at de kan noget, og at det ikke er deres families pengepung, som skal afgøre om de kan blive den nye, Brad Pitt, Steve Jobs eller enda USA’s præsident. Obama er et bevis på netop dette, for hvis man vil ligge et stykke arbejde i det, og knokle for at udleve ens drøm, så ligger hele verden for ens fødder, Obama kommer selv fra et fattigt hjem og er vokset op alene med sin mor, han har rykket fra skole til skole, haft et hashmisbrug og boede på gaden, fordi han ikke kunne betale regningerne, fordi at han hellere ville prioterere frivilligt arbejde frem for lønnet arbejde. Og når man med den baggrund kan opnå det at blive præsident for verdens mest magtfulde land, er der ingen grænser for hvad man kan, og hvad unge amerikanere kan drømme om, han har efter min mening givet “the American Dream” en helt ny betydning, nemlig den at det at være solidarisk og møde alle mennesker med åbne arme, ikke er en hændring for at efterleve sine egne drømme, tvært imod. Obama har lært den amerikanske befolkning at vi alle er afhængige af hinanden, for at opnå det liv som vi drømmer om.

 

Jeg talte med en sort “ældre” kvinde forledendag i et “hvidt” område i North Carolina, hun fortalte at USA gennem de sidste 4 år har rykket sig mere end det har gjort de sidste 60 år hun har boet i USA, af en simpel grund: Barack Obama. Den ældre dame som (symbolsk nok) hedder Hope, fortalte at folk for 4 år siden ikke mødte hende med et smil, når hun handlede i det lokale supermarked, eller tog på den lokale “dinner” hver søndag for at spise morgenmad, tværtimod hun blev mødt med skæveblikke og lukkede arme, den dag idag møder hun stadig de samme mennesker i supermarked og på den lokale “dinner” forskellen er dog bare nu at, når Hope (som er en meget lille dame) ikke kan nå varene på øverste hylde kommer der altid en anden kunde og hjælper hende, og når hun sidder nede på “dinneren” og spiser sin morgenmad, er der altid nogle der forslår at hun kan sidde med dem, hvis de ser hun sidder for sig selv. Dette har ikke noget med politik at gøre, det handler om noget der er meget større end det, det handler om at kunne sætte sig ud over sig selv, og mærke andre mennesker, det har Obama været en inspirationskilde til.

 

Da jeg besøgte New York for 5 år siden, var jeg selv kun 13 år gammel, men jeg husker stadig hvordan folks frygt stod printet i øjnene af dem, når de færdedes offentlige steder, eller i større forsamlinger, terrorangrebet den 11 september 2001 stod stadig helt klar i deres erindring, og det afspejlede deres ageren, jeg husker tydligt hvordan folk kiggede efter hinanden med mistroiske blikke, og når man sad i metroen spejdede efter de mest suspekte typer, og undlod at tale med manden der sad på sædet ved siden af en, alt dette er nu visket ud, og erstattet med smil, og et “how are you doing?” På tværs af hudfarver, kulture og religioner, jeg tror dog også man skal se på en anden vigtig faktor, nemlig den at man under Obamas første præsidentperiode, har formået at dræbe USA’s fjende nummer 1 og største grund til frygten blandt befolkningen, Osama Bin Laden. Der er ingen tvivl om opløsningen af Al-Qaeda har været en væsentlig del af den opblødning der har været de sidste 4 år.

 

Man kan vel sige at ikke blot Præsident Obamas politiske resultater, som fx sundhedsreformen, et opgør med Don’t ask, Don’t tell kulturen og meget andet, har rykket befolkningen, men mennesket Barack Obama tror jeg har haft mindste lige så stor indflydelse på amerikanernes mentalitet og liv, han er blevet symbolet, på tolerence, forskellighed, håb og drømme, og han har (tror jeg) ændret USA for altid.

 

Obama har holdt sit valgløfte fra 2008: “Forandring til USA”
jeg kan direkte fra staterne berette om at forandringen er komme til USA.

00′ernes værdikamp 2.0?

 

Uroligheder i Vollsmose og beskyttelsespenge på Nørrebro har genstartet værdidebatten om integration. Men har den nye værdikamp bidt sig så meget fast, at den ligefrem er kommet for at blive? Og er vi blevet bedre i stand til at løse problemerne via lokale kræfter? Eller kan vi løse integrationsproblematikken gennem lovgivning?

Vi har den seneste uge hørt om urolighederne i Vollsmose, som eskalerede efter at 70 unge indvandrere trængte ind på Odense Universitet Hospital (OUH) med køller, efter en skudepisode i det uroplagede område Vollsmose. Efterfølgende er både politikere og journalister blevet jaget ud af bydelen af maskerede uromagere, hvilket også har skabt utryghed blandt de øvrige beboere. Samtidig ser vi på Nørrebro i København, hvordan en ung indvandregruppe i Mjølnerparken har kastet brosten gennem ruden på Café Viking, fordi at ejeren nægtede at betale beskyttelsespenge.

Disse hændelser har skabt harme blandt befolkningen og på Christiansborg, og har sat gang i den værdikamp som prægede 00’erne med Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard i spidsen.

Mange politikere, konsulenter, eksperter, mv. har i den forbindelse ytret deres holdning til emnet. Blandt andet mener Arbejdsmarkedsrådmand, Peter Rahbæk Juel (S), at man skal fratage kontanthjælpen til de unge mennesker, der trængte ind på OUH. Dette forslag er helt grotesk og langt fra vejen at gå, da al forskning peger i retning af at svagt økonomisk stillede, har en tendens til at komme ud på en kriminel løbebane. Min påstand bliver bakket op at Justitsministeriets beregninger, som viser at 1/3 af dem, som har levet på overførselsindkomster i mere end seks år, på et eller andet tidspunkt får en straffelovsafgørelse. Jeg frygter, at flere kommuner vil følge trop, og også indføre økonomiske sanktioner. Jeg tror fuldt og fast på, og mener helt klart, at dette vil være hæmmende for integrationen af disse unge kriminelle, da de på den måde bliver nødsaget til, og nærmest tvunget ud i, at finde ”alternative” måder at skaffe penge på.

Jeg tror på mennesker, og på, at det aldrig er for sent at lade sig integrere. Jeg tror på, at vi som samfund skal give folk en chance til. Jeg vil følge det forslag som Det Radikale Venstre kom med på deres sommergruppemøde, om at lade unge kriminelle som har fået en dom på højst 6 måneders ubetinget fængsel, vælge skolebænken frem for fængselscellen. Det viser sig, at fængsler er blevet en udklækningskoloni for endnu mere kriminelle. Med Radikales forslag giver vi altså unge mennesker muligheden for at få sig en uddannelse, komme ud på arbejdsmarkedet og på den måde blive en integreret del af det danske samfund.

Normalt tror jeg faktisk ikke på statslig indgriben i forhold til integration. Jeg tror på lokale kræfter, og på selvjustits. Vi er klart udfordrede af den stigende urbanisering – folk søger i højere og højere grad ind mod København og de store provinsbyer, og det fører dermed til ghettodannelse. Ghettoer er ikke noget nyt fænomen i Danmark, men særligt gennem de sidste 10 år, er de blevet diskuteret nærmest til hudløshed, dog uden at der er sket skelsættende forandringer. Egentlig har jeg ikke noget imod sociale boligbyggerier, fordi jeg som sagt tror på at lokale kræfter kan gøre en forskel.
Vi oplever ofte at de unge kriminelle indvandrere mangler rollemodeller i deres hverdag. De mangler nogle til at fortælle dem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og som kan tage dem med ned i den lokale ungdomsklub, eller kan arrangere en tur med dem uden for ghettoen. De skal se den verden som ligger for fødderne af dem – de skal bryde ud af de faste rammer, som de har levet under hele livet. Det kræver en stærk selvjustits at skulle omlægge sit liv på den måde, men jeg er overbevist om at det er den rette vej at gå.

Et andet eksempel på at det er lokale kræfter, som skal være med til at ændre tingenes tilstand i de udsatte områder, er Jane Birgitte Nielsen, ejer af Café Viking på Nørrebro, som i sidste uge valgte at træde frem og anmelde ”banden” Brothas, som består af unge indvandre fra Mjølnerparken, der gennem længere tid havde afpresset hende for at betale beskyttelsespenge. Den beslutning endte som bekendt med, at banden valgte at smide brosten gennem hendes vinduer, da hun nægtede at betale, og jeg tror på, at det, at man træder frem som borger og slår i bordet, kan være med til at gøre en forskel, og være et rygstød til andre forretninger, restauranter mv. som har været udsat for noget tilsvarende.

For at gøre en lang historie kort, så tror jeg ikke på, at vi løser integrationsproblematikken gennem statslig indblanding. Jeg tror på at det er de lokale kræfter, der gør forskellen. Så lad os nu for en gangs skyld mane den borgerlige værdikamp og retorik omkring unge indvandrere i jorden!


Hvad mener du?

Skrevet af Mathias Pedersen, formand DSU Amager

Vil I virkelig have dem igen?

Vil I virkelig have dem igen?

  Venstre står til at 30,1 procent af stemmerne ved næste valg ifølge JP’s meningsmåling fra juni 2013. Det er blot 3,2 % fra, at hver tredje dansker ville sætte deres kryds ved Løkke, Kristian Jensen, Inger Støjberg og co. Men er danskerne egentlig klar over, hvad venstre vil? Næppe, og på trods af en manglende forklaring på venstres politik, en formand, der ikke vil på folketingets talerstol, Støjbergs udmagelige retorik og zigzag kurs i stor stil, ønsker folk alligevel Løkke som regeringsleder vol 2.

 

Zigzag venstre og Løkkes Øv – år
Vi starter ud med en passiv Løkke, der ikke er til at finde, og da man ser ham i fjernsynet for første gang længe, falder han i. Han prøver blandt andet at forklare V’s zigzag kurs i forhold til dobbelt statsborgerskab med, at der er forskel på et standpunkt og en holdning. Også andre steder, er det svært at finde hoved og hale i, hvad venstre i virkeligheden mener:
- Indtil april 2013, støttede venstre heldhedsskolen, og en skoleuge på 37 timer, men venstre vil lige have deres medie stunt, og vil pludselig kun gå med 35 timer.
- For at blive ved skolereformen, foreslog VK-regeringen sit udspil til en skolereform, at: ”det vil gavne indlæringen, når der i løbet af skoledagen bliver bedre plads til, at man kan veksle mellem undervisning, leg og fysisk aktivitet". Nu vil Venstre, sammen med K og DF, kun have at skoledagene skal bestå af traditionelle lektioner.
- Det gik op for Løkke, at det rent faktisk blev dyre at være dansker, selvom V’s slogan sagde noget andet.
- Hvad offentlige indtægter skal gå til, kan også være en gåde i en regeringstid. Selvom det lovede var sundhedsmidler, blev det skattelettelser, og om Randzoner i landbrug fungerer, kan venstre heller ikke finde ud af.

Men Løkke er en ærlig mand, og gav selv udtryk for hans ØV – år, der derved meldte ham ud af alt politisk debat og idéudvikling i en længere periode, som snart er to år for Løkkes vedkommende. Spørgsmålet er bare, om man kan tillade sig det, som partileder for det største parti i folketinget og oppositionsleder? Skylder han ikke alle de mennesker, der havde stemt på ham, i håbet om, at han ville gøre sit for at trække Danmark i hans retning, at han i det mindste forsøger? Det er han vel forpligtet til?  


Endelig et politisk udspil – ”10 trin til at nedbryde det danske velfærdssystem.”
Endelig kom et politisk udspil fra venstre på bordet, og et så håbløst et af slagsen, at det er tydeligt for en hver, at venstre ikke ønsker et samfund, hvor der er lige muligheder for alle. Løkke og co. er inde og pille byggestenene i grundlaget for en stærk velfærdsstat ud, med forslaget om brugerbetaling på lægebesøg ved en praktiserende læge med argumentet om, at brugerbetaling da også er tryghed, sagt af Carl Holst, Regionsrådsformand i Region syd. Venstres næste træk blev brugerbetaling på skadestuerne.

Alt imens det fornyeligt blev slået fast, at Løkke vil bruge 13 milliarder på skattelettelser til blandt andet olieselskaber som Shell, Chevron og Mærsk og de banker, som var skyld i finanskrisen.
- ”Det har vi jo ikke sagt. Jeg ved ikke, hvor du har det fra” – var reaktionerne fra hans næstformand, Kristian Jensen, Løkke tydeligvis ikke har drøftet hans overvejelser med. Her gør Løkke igen tydeligt, at han ikke mener, dem der var skyld i finanskrisen, bør betale for den.


Højtstående V politikere, når de er allerbedst

Kristianstrup
Jeg sad for nogle uger siden i metroen, og læste til min stræk om Kristian Jensens drømme samfund, der udelukkende handler om, vi skal være hinandens konkurrenter. Det var ikke til min store overraskelse, men jeg fandt endnu et punkt til V’s 10 trins liste til en nedbrydelse af det danske velfærdssystem. ”Det er fortsat en offentlig opgave, at sikre børnepasning, undervisning og ældrepleje, men det vil i langt højere grad end i dag være private udbydere, der driver institutionerne, fordi det skaber mere konkurrence og innovation”
Venstres miljøpolitik, og Kristian Jensens holdning til økologi, skinner også i den grad igennem. ”Økologi er ikke noget man snakker om længere. Hvis vi skal kunne brødføde befolkningen i verden i år 2050, så er vi nødt til at acceptere, at der bruges pesticider og kunstig gødning, der hvor jorden er robust nok”

”Ulve i forklæde”
”Fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles.” og ”Ulve i forklæde” er måder, Inger Støjberg, med sin skarpe og til tider usmagelige retorik, omtaler andre mennesker, der ikke har den samme religion som hende selv.
På baggrund af hendes seneste kronik, hvor hun opfordrede muslimer, der ikke ville tilpasse sig dansk kultur, at finde et andet sted at bo, kom hun i en debat på tv2 med samfundsdebattør, Zubair Butt Hussain. Her forsøgte hun tilmed at gøre sig til dommer overfor, hvornår man hører til i et land. En kommentar hun burde tage med sig, og tænke over, sagt fra hendes moddebattør, er følgende: ” Så længe man overholder lovgivningen, Inger Støjberg, har man da lov til at være i det land.” – For hvornår hører man, og hvornår hører man ikke til i et land? Og hvordan kan du egentlig afgøre det, Inger Støjberg?


Tiltalende?
Personligt synes jeg ikke Venstre lyder særlig tiltrækkende i en regering, og da slet ikke med hverken LA, som ikke mener miljøet er i fare, og regeringen er styret af miljøfanatisme. Eller DF der synes, det er helt okay at udstille 685 uskyldige mennesker, og mistænke dem for terror. ”Tillykke med dit danske statsborgskab, vi starter lige ud med at mistænke dig for terror, foran hele den danske befolkning. Håber du bliver glad for at være her.” – Det er én af de få gange, jeg har været flov over at være dansker.

Så hvorfor få dem tilbage?
Så DF kan gøre os endnu mere flove. Løkke tager nogle flere øv – år, imens han er i gang med at føre V’s planer om en nedbrydelse af det danske velfærdssamfund ud i livet. Kristian Jensen forsøger at bygge Danmark om til Kristianstrup. Vi skal affinde os med brugerbetaling, skaber tryghed. Og Inger Støjberg og DF laver en kløft mellem religioner. Alt imens LA sidder, og klapper i deres hænder, for de kunne ikke have gjort det bedre selv.


Skrevet af: Rikke From


 

Rasmus Brygger og LAU ”skyder” totalt forbi skiven!
Mathias Pedersen, Formand for DSU Amager.

”Våbenloven er ikke mindre end en af de største overtrædelser af borgernes frihedsrettigheder i det danske samfunds historie og har flere menneskeliv på samvittigheden, end der kan tælles med det blotte øje” sådan starter formand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger sit blogindlæg på politikken.dk lørdag aften. Rasmus Brygger vil give danske borgere med ren straffeattest, retten til at bære skydevåben for at kunne forsvare sig selv.

Jeg sidder tilbage helt mundlam efter netop at have læst et af de mest bizzare blogindlæg i mandsminde, formand for LAU, Rasmus Brygger vil gøre det lovligt for borgere i Danmark at bære skydevåben som vi ser det i blandt andet USA. Jeg syntes at dét er at skyde totalt forbi skiven, (for at blive i det spor) Èt er at man har den holdning fair nok, men med påstande som eksempelvis at det er politikkernes skyld at Lars Hedegaard blev forsøgt dræbt, det er en fuldstændigt uacceptabelt påstand.
Skam dig Rasmus Brygger!

Et sted i sin blog skriver Rasmus Brygger også: ” Hvad der sjældent tales om, er, hvad der ville være sket hvis Breivik var blevet mødt af bare en håndfuld mennesker med skydevåben” da jeg læste dette begynde min mave at slå knuder, jeg syntes det er hamrende respektløst over for de unge AUF’ere som på tragisk vis, omkom den dag, og som troede på at det ikke er våben, men at det er vores ret til at udtrykke os, som er vores største frihedsrettighed.

Han mener også at os ”socialister” udnytter situationer som den på Utøya til at som han selv udtrykker det ”begrænse borgernes frihed” endnu engang fremstår Rasmus Brygger hamrende ignorant, hvis han tror at volden stopper fordi at vi alle render rundt med skydevåben, tværtimod! Og for at tage et eksempel, så lavede V og K den store terrorpakke, efter flere terrorangreb rundt omkring i vestlige lande.

En anden absurd påstand fra Rasmus Brygger, er det afsnit som handler om politikkernes ”meddelagtighed” i attentatet på formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard, hvor Brygger skriver ”Kun våbenloven er ansvarlig for, at Lars Hedegaard skulle stå i døren i sit hjem komplet forsvarsløs og se ind i løbet på en pistol” dette mener jeg også er fuldstændig forfejlet, hvis man liberalisere våbenloven, ville endnu flere have lettere adgang til våben, udover det er det vidst en lidt naiv tankegang at tro at Lars Hedegaard skulle kunne have nået at trække et våben og trykke af før at gerningsmanden selv havde nået det. Længere ned skriver LAU formanden også: ” når vi liberalisere våbenloven, har vi en reel chance for at forsvare os mod dem, der vil os ondt. Politikerne er indtil da medskyldige i de overfald der sker mod helt uskyldige og forsvarsløse mennesker” her giver Brygger altså politikkerne skylden for at mennesker tager vold i deres magt, og bruger den på at skade andre mennesker, jeg syntes faktisk at der er at gå langt over stregen for hvad man kan tillade sig at skrive, jeg syntes derimod at vi med den nuværende våbenlov, er med til at sikre at færre våben er i omløb.
Vores ret til at udtrykke os, er vores stærkeste våben.

Hvis man tror at det at gøre dét lovligt for alle danskere med ren straffeattest, at bære våben, giver os et mere trygt samfund, så tager Rasmus Brygger grueligt fejl! Det ville blot sende endnu flere skydevåben i udbud, og dermed ville folk der ønskede at bruge våben til at udtrykke sig på, havde endnu større mulighed for dette. Vi skal til gengæld, bruge vores fineste frihedsrettighed, nemlig vores ret til at udtrykke os på og sige fra over for voldsmænd, eller sige fra over attentater som det vi så på Lars Hedegaard, det er nemlig en real frihedskamp som jeg til vær en tid vil stå op for!
Så se dog på USA!
USA er gennem det sidste års tid, blev ramt af store tragedier hvor vi har set hvor meget ondt skydevåben kan føre med sig, ”unge” som tager et våben med ind på deres skole for at skade deres skolekammerater, eller som en anden ung mand som valgt at skyde vildt om sig i en biografsal, tilsvarende situationer har vi aldrig set i Danmark, og hvorfor mon? Er det fordi at der ikke er nogle i Danmark der føler sig ekskluderet af samfundet? Eller nære had til andre mennesker? Arg næppe vel? Mon ikke det bunder i at vores tilgængelighed til skydevåben ikke er lige så udbredt? Det er i værtfald min klare overbevisning.

Puha! så fik jeg vist afløb for nogle frustrationer, jeg håber aldrig nogensinde at retten til at bære våben for alvor bliver noget vi skal diskutere i Danmark, at tage et våben i sin hånd vil aldrig blive den bedste måde at forsvare os mod folk der vil os det ondt! Og vi må aldrig købe det argument.

De oversete 47%

Anders Rønnow Bruhn

 Margrete Vestagers sympati for folk udenfor hendes egen vælgerskare, kan ligge på bagsiden af en ske

Det er en kendsgerning at det radikale rekrutterer vælger og stemmer blandt de bedre stillede klasser i Danmark. Hendes vælgere er akademikere, konsulenter,  blandet folk fra kultureliten og ikke mindst folk med høje indkomster. Nu siger jeg klasser, og det går jeg helt bevidst idet at jeg vil gøre opmærksom på en ”klasse” som langt hen af vejen er underkastet anonymitet og som er totalt udenfor den politikske radarskærm.

Tilbage til Margrete. Hvis formål nu er at gå til kamp mod universelismen i vores velfærds samfund, men i høj grad også at udvande den livskvalitet og velfærd vores ufaglærte og faglærte, har opbygget gennem mange år.

 Hvis man skal betegne ufaglærte og faglærte som en bestemt klasse, vil det oplagte være at kalde dem arbejderklassen – i dag  repræsenteres denne gruppe 47 % af den Danske befolkning, fraregnet studerende. Der er ikke tvivl om at denne gruppe, er den, der slides hårdest på arbejdsmarkedet. Det gælder både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Deres hverdage er ensformige, de har meget lidt indflydelse på deres arbejdsgange, de har som oftest hårdt fysiks arbejde og tilmed er det den gruppe hvis jobsikkerhed er ringest. Gruppen er typisk folk som: rengøringshjælperen, tømre, kassedamen og lastbilchaufføren.

 Hvis man ser nærmere på den skattereform og de afgifter, som den nuværende regering har gennemført, så kommer det den gruppe mennesker, som man bedst kan betegne som den højere middelklasse, til gode. Denne gruppe er 9% af de 18-59 årige. De får 6.700 kroner mere mellem hænderne, mens det for arbejderklassen kun er 2.900

 Dette er en fortsættelse af den skæve VKO-politik, hvor arbejderklassen fik mindre mellem hænderne, og som gav den ene bedst stillet procent i DK, mere en 27.000 mere mellem hænderene hvert år, samt den efterlønsreform, de radikale stemte for i 2011.

 Jeg behøves ikke at nævne hvilken gruppe der mest gør brug af efterlønnen og hvorfor. Derfor stiller jeg mig selv det spørgsmål; hvorfor det er retfærdigt at den gruppe der er størst, og ikke mindst har de dårligste vilkår (hvis man ser bort fra de arbejdsløse), at de skal til at bære ”de tungeste byrder”. Byrder vi typisk har ladet være middelklassen og opefter til last, oftest sket gennem vores progressive skattesystem. Men det virker som om at de hele er vendt på hovedet.

 Politikken der førers lige nu er stram – meget stram endda. Det har så kostet retten til 4 års dagpenge, som typisk er folk fra den gruppe, som aldrig i livet kunne finde på at stemme på de radikale. Finanspolitikken rammer hårdt hos de med de smalleste skuldre, og er gevinst for Margretes vælgere, som typisk er de tre bedst stillede grupper i DK

Denne egoistiske sejrsgang, er mig uforståelig når vi har et socialdemokrati der sidder med 44 mandater, hvis politiske initiativer smager af et regeringsgrundlag, som mere ligner en pagt med djævlen end en fleksibel arbejdsramme for regeringen.

 Jeg fatter ikke hvordan skævvridningen kan få så frit spil, uden at nogle fra det gamle arbejderparti skrider ind, og råber vagt i gevær. Det er ligheden der er under pres, og det bliver kun værre ifølge bogen Det Danske Klassesamfund. Det er også her jeg har mit talmateriale fra, som både er nye og meget grimme tal. Mere om disse grimme tal og ulighedstendenser en anden gang.

Det er de 47% procent som jeg ser mig som repræsentant for, og vist nok også dem socialdemokratiet engang repræsenterede. Dette er et opråb mod uretfærdigheden og skævdelingen af det politiske fokus i den danske meningsdannede sfære. Jeg ønsker handling og konfrontation med denne ensidige og egoistiske politiske linje, som føres af Danmark nok mest selvcentrerede parti, nemlig det Radikale Venstre.


Grim, GRIM fortsættelse følger…

 

 Spændende læsning om talmaterialet findes på: http://klassesamfund.dk/ 

Ét individ, ét syn på danskhed
Af Mathias Pedersen, Formand.

Hvem har egentlig patent på at definere, hvad danskhed er? De sidste mange år har jeg fået tudet ørene fulde af Dansk Folkepartis syn på ”danskhed”, jeg er i 10 år blevet taget til gidsel i Pia Kjærsgaards syn på dette, hvor tonen var, at hvis jeg ikke elsker Vestjyllands strande, de nye kartofler, og de friske jordbær fra kolonihaven, så er jeg ikke ”rigtig dansker”. Jeg kunne ikke være mere uenig. 
 
I søndags den 6/1-13 tørnede kulturminister Marianne Jelved (R) og værdiordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, sammen i en debat på Det Radikale Venstres nytårsstævne. Her gik Pia Kjærsgaard til angreb på regeringen og udtalte: ”Selve danskheden er truet under den nye regering.” Men er danskheden truet? Det synes jeg faktisk overhovedet ikke, at man kan sige. Jeg synes, at jeg som individ selv er i min fulde ret til at bestemme, hvad jeg mener, der er ”dansk”. National følelse kan man ikke pålægge andre at føle, det er op til hvert individ selv at føle efter når deres danskhed blusser frem i dem, det kan hverken Pia Kjærsgaard, Marianne Jelved eller andre politikere, være ”herre” over.

jeg vil nu prøve at vise hvor forskelligt man kan definere danskheden, fra person til person:
For at starte et sted: Pia Kjærsgaard har før udtalt at Vestjylland er noget af det der gør os ”danske”. Man kan teknisk set godt kalde det ”dansk” i og med, at det ligger inden for den geografiske grænse af vort land, men det er bestemt ikke ”danskhed” for mig. Ét: jeg har intet tilhørsforhold til dette sted, jeg har kun været der én gang, og to: Det eneste, jeg tænkte på, da jeg var der, var, hvornår jeg kunne komme hjem derfra igen.

Kongehuset er for mange noget der gør dem ”danske” men det er for mig at se overflødigt. Min underlæbe begynder ikke at bævre i bar begejstring, når jeg ser Dronningen træde ud på en balkon og begynder at vinke til en forsamling mennesker, eller når jeg kan følge med i prins Vincents dåb på tre forskellige kanaler.
Et andet eksempel er Dannebrog. Når jeg kommer kørende ned gennem den kolonihaveforening, som min kammerat er bosat i om sommeren, og dannebrog blafrer oppe i flagstangen i samtlige haver, vækker det ikke noget i mig. Jeg får altså ikke vækket min indre nationale følelse. Til gengæld ville det vække MIN nationale følelse, hvis der var 20 forskellige flag, der på lige fod blafrede om kap med vinden, for jeg mener, at den mangfoldighed, vi har i Danmark, og den tolerance, vi har over for andre nationer og folkeslag, vækker danskheden i mig.

Juleaften er for mig heller ikke en del af det at være ”dansk”, at sidde i en plettet skjorte, og i ét væk flå gavepapir af pakkerne under træet, gør ikke mig ”dansk”. Jeg valgte denne juleaften at tage i byen med nogle kammerater, og der oplevede jeg faktisk, at min nationalfølelse blussede frem i mig, da jeg klokken 4:00 om morgen kom vaklende ned gennem Strøget, og der nogle få meter foran mig, kom en pige gående, som man mildest talt kan sige var ’meget beruset’, som væltede omkuld, og inden der var gået fem sekunder, var der omkring 10 mennesker henne ved hende for at hjælpe hende på benene, hente vand til hende og sende hende hjem i en taxa. Se dét gør mig stolt af at være dansker, når jeg ser den medfølelse og omsorg for andre mennesker.

Homovielservar et yderst sprængfarligt emne i 2012, som Pia Kjærsgaard og en lang række fremtrædende MF’ere var ude at kritisere. Pia Kjærsgaard langede så sent som i søndags ud efter regeringen på dette område og udtalte: ” En kirkelig vielse af homoseksuelle er forkert”. Det mener jeg dog ikke. Jeg synes, at det er fantastisk at leve i et land, hvor man kan få lov at elske hvem man har lyst til og ikke skal skamme sig over det. Hvad var vi for en nation, hvis vi ikke kunne se de mennesker i øjnene, der ikke er som os selv? Min nationalfølelse blev vækket i mig, da jeg den 15. juni 2012 kunne se to mænd komme gående hånd i hånd ud af en kirke, der var jeg stolt af mit land, det var Pia Kjærsgaard ikke.
Jeg kunne blive ved sådan her længe, men essensen af det hele er bare, at vi som individer ser vidt forskelligt på det at være dansk. Pia Kjærsgaard mener, at Vestjylland, Kongehuset og jordbær er det, som binder os sammen som nation, og jeg mener, at vores tolerance, mangfoldighed, medmenneskelighed og vores omsorg for andre mennesker binder os sammen. Jeg mener ikke at danskhed er noget vi skal diskutere, ud fra om man elsker Samsø kartofler eller ej, men lad os snakke og diskutere de værdier som skal kendetegne os som nation, og som folkeslag i stedet.

Skrevet af Mathias Pedersen