Uroligheder i Vollsmose og beskyttelsespenge på Nørrebro har genstartet værdidebatten om integration. Men har den nye værdikamp bidt sig så meget fast, at den ligefrem er kommet for at blive? Og er vi blevet bedre i stand til at løse problemerne via lokale kræfter? Eller kan vi løse integrationsproblematikken gennem lovgivning?
Vi har den seneste uge hørt om urolighederne i Vollsmose, som eskalerede efter at 70 unge indvandrere trængte ind på Odense Universitet Hospital (OUH) med køller, efter en skudepisode i det uroplagede område Vollsmose. Efterfølgende er både politikere og journalister blevet jaget ud af bydelen af maskerede uromagere, hvilket også har skabt utryghed blandt de øvrige beboere. Samtidig ser vi på Nørrebro i København, hvordan en ung indvandregruppe i Mjølnerparken har kastet brosten gennem ruden på Café Viking, fordi at ejeren nægtede at betale beskyttelsespenge.
Disse hændelser har skabt harme blandt befolkningen og på Christiansborg, og har sat gang i den værdikamp som prægede 00’erne med Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard i spidsen.
Mange politikere, konsulenter, eksperter, mv. har i den forbindelse ytret deres holdning til emnet. Blandt andet mener Arbejdsmarkedsrådmand, Peter Rahbæk Juel (S), at man skal fratage kontanthjælpen til de unge mennesker, der trængte ind på OUH. Dette forslag er helt grotesk og langt fra vejen at gå, da al forskning peger i retning af at svagt økonomisk stillede, har en tendens til at komme ud på en kriminel løbebane. Min påstand bliver bakket op at Justitsministeriets beregninger, som viser at 1/3 af dem, som har levet på overførselsindkomster i mere end seks år, på et eller andet tidspunkt får en straffelovsafgørelse. Jeg frygter, at flere kommuner vil følge trop, og også indføre økonomiske sanktioner. Jeg tror fuldt og fast på, og mener helt klart, at dette vil være hæmmende for integrationen af disse unge kriminelle, da de på den måde bliver nødsaget til, og nærmest tvunget ud i, at finde ”alternative” måder at skaffe penge på.
Jeg tror på mennesker, og på, at det aldrig er for sent at lade sig integrere. Jeg tror på, at vi som samfund skal give folk en chance til. Jeg vil følge det forslag som Det Radikale Venstre kom med på deres sommergruppemøde, om at lade unge kriminelle som har fået en dom på højst 6 måneders ubetinget fængsel, vælge skolebænken frem for fængselscellen. Det viser sig, at fængsler er blevet en udklækningskoloni for endnu mere kriminelle. Med Radikales forslag giver vi altså unge mennesker muligheden for at få sig en uddannelse, komme ud på arbejdsmarkedet og på den måde blive en integreret del af det danske samfund.
Normalt tror jeg faktisk ikke på statslig indgriben i forhold til integration. Jeg tror på lokale kræfter, og på selvjustits. Vi er klart udfordrede af den stigende urbanisering – folk søger i højere og højere grad ind mod København og de store provinsbyer, og det fører dermed til ghettodannelse. Ghettoer er ikke noget nyt fænomen i Danmark, men særligt gennem de sidste 10 år, er de blevet diskuteret nærmest til hudløshed, dog uden at der er sket skelsættende forandringer. Egentlig har jeg ikke noget imod sociale boligbyggerier, fordi jeg som sagt tror på at lokale kræfter kan gøre en forskel.
Vi oplever ofte at de unge kriminelle indvandrere mangler rollemodeller i deres hverdag. De mangler nogle til at fortælle dem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og som kan tage dem med ned i den lokale ungdomsklub, eller kan arrangere en tur med dem uden for ghettoen. De skal se den verden som ligger for fødderne af dem – de skal bryde ud af de faste rammer, som de har levet under hele livet. Det kræver en stærk selvjustits at skulle omlægge sit liv på den måde, men jeg er overbevist om at det er den rette vej at gå.
Et andet eksempel på at det er lokale kræfter, som skal være med til at ændre tingenes tilstand i de udsatte områder, er Jane Birgitte Nielsen, ejer af Café Viking på Nørrebro, som i sidste uge valgte at træde frem og anmelde ”banden” Brothas, som består af unge indvandre fra Mjølnerparken, der gennem længere tid havde afpresset hende for at betale beskyttelsespenge. Den beslutning endte som bekendt med, at banden valgte at smide brosten gennem hendes vinduer, da hun nægtede at betale, og jeg tror på, at det, at man træder frem som borger og slår i bordet, kan være med til at gøre en forskel, og være et rygstød til andre forretninger, restauranter mv. som har været udsat for noget tilsvarende.
For at gøre en lang historie kort, så tror jeg ikke på, at vi løser integrationsproblematikken gennem statslig indblanding. Jeg tror på at det er de lokale kræfter, der gør forskellen. Så lad os nu for en gangs skyld mane den borgerlige værdikamp og retorik omkring unge indvandrere i jorden!
Hvad mener du?
Skrevet af Mathias Pedersen, formand DSU Amager
