I har glemt, hvem I er

Det kan for nogle måske forekomme en smule useriøst at jeg starter dette blog-indlæg med at referere fra en Disney film, men ikke desto mindre tillader jeg mig at gøre det: i løvernes konge er der en scene som lige nu beskriver mit parti, socialdemokratiet ret godt, det er scenen hvor at Simba snakker med sin far Mufasa, hvor Mufasa siger: ”du har glemt hvem du er og derfor glemt mig” sådan syntes jeg enlig godt man kan karakterisere forholdet mellem ”arbejderne” og socialdemokratiet anno 2013, selvfølelig med ”arbejderen i rollen som Mufasa. For Socialdemokratiet har glemt hvem de er og hvem de burde repræsentere, dette gamle og stolte arbejderparti har gennem 100 år, reform på reform bygget staten op omkring ”arbejderen”, for at sikre at denne, har de bedste forudsætninger for at leve en god tilværelse, og ”arbejderen” har altid gengældt med hårdt og solidt arbejde ude ved maskinen i fabrikshallen, eller når han har bygget parcelhuset til ”kernefamilien” disse folk har vi glemt, vi har decideret svigtet dem.  

Jeg syntes man kan kigge på rigtig mange steder i socialdemokratiets nuværende politik som ikke tilgodeser de mennesker vi i virkeligheden burde repræsentere, og jeg vil blandt andet kigge på de afgifter som siden SRSF-regeringen tiltræden, kun er steget og som vil gøre det yderligere i 2013, afgifter som rammer de virksomheder som vores arbejdere er beskæftiget i, virksomheder som nok skal klare sig, men på bekostning af ”arbejderens stilling” da man fra virksomhedens side så vælger at lave store fyrings runder, for at få det hele til at kunne løbe rundt.

NOx-afgiften, er et godt sted at starte, den er under den nuværende regering steget fra 5,2 kr./kg NOx til hele 25,5 kr./kg NOx, det er altså en 5 dobling, som i sidste ende rammer arbejderen når der så bliver nød til at blive skåret andre steder i virksomheden. Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel er steget fra 7,00 kr./tons til 34,4 kr./tons igen altså en 5 dobling af en afgift. Dette er blot 2 afgifter som rammer ”arbejderens virksomhed”, og som dermed i sidste ende rammer, ham/hende som vi burde repræsentere.

Men der er også blevet en dyrere tilværelse for arbejderen da der er kommet en lang række afgifter på forskellige hverdagsting:

Eksempelvis er el-afgiften steget fra 57,8 øre/kWh til 58,8 øre/kWh, dette virker måske ikke som noget der kan give det helt store udsalg i budgettet men det kan ses når man gør regnskabet op i sidste ende.  Og selvom at regeringen  har afskaffet fedt – og sukkerafgiften forholder det sig ikke helt sådan, fedtafgiften er forsvundet, mens der stadig er afgifter på sukker. Afgifter, der endda steg den 1. januar i år, og bliver ved med at stige fremover. For selvom statsministeren taler om, at ‘sukkerafgiften’ nu er afskaffet, så er der fortsat afgifter på sukker-produkter. For rent faktisk blev det i forbindelse med sidste års Skattereform besluttet, at en række afgifter skulle stige frem mod år 2020 – heriblandt den “gamle” chokolade- og sukkerafgiftslov. Afgiften på varer tilsat en vis mængde sukker steg rent faktisk ved årsskiftet med 3,5 procent. Og på den måde gør vi det altså dyrere at være ”arbejder” og vi gør det dyrere for Toms fabrikken, som altså har en stor del af vores ”arbejdere” gående ude i fabrikshallen.

Et andet sted vi hele tiden forsøger at gøre det sværere for arbejderen, er omkring den kollektive trafik og trafik generelt. Vi gik i 2011 til valg sammen med SF på at sænke billetpriserne på den kollektive trafik, det har regeringen så gjort nu, men kun uden for myldretiden, til gengæld har man så valgt at hæve priserne i myldretiden, som er der hvor arbejderen bruger den kollektive trafik, igen bliver det en dyrere tilværelse for dem. Når det så er sagt, så er der jo også nogle fra arbejderklassen, der har bil, det tror jeg enlig langt største delen af dem har, man lad os anderkende det faktum at, det nok ikke er den store lækkere Audi de kører rundt i, nej de kører formentlig rundt i en gammel spand som forurener meget, så derfor vælger vi at smide en afgift lige i hoved på dem igen!
Selvom dette kan virke som helt banale eksempler er det alligevel noget der kan mærkes ude hos den mand eller kvinde der hver dag står op, kører børnene i skole, og derefter tager ud på fabrikken for at arbejde hele dagen, ved mindre at de er blevet fyret, grundet nedskæringer på arbejdspladsen, fordi vi har valgt at plastre dem ind i alverdens afgifter. Vi må og skal også droppe retoriken omkring at det er akademikerne som alene skal bære vores samfund i fremtiden, for vi har altså også brug for maskinarbejderen, tømreren og smeden i fremtidens Danmark, og når socialdemokraterne har indset det, så er vi allerede nået langt.

Vi bliver nød til at finde os selv igen, vi bliver nødt til at finde ud af hvordan vi vil gøre de mennesker vi vil repræsenteres hverdag lettere, det er dét som vi har kæmpet for i generationer, og det er dét som vi skal kæmpe for i mange generationer frem i tiden, det må vi altså ikke ødelægge fordi vi har en ambition om at blive verdens grønneste land eller fordi vi skal leve sundere, socialdemokratiets rolle må altid være den at gøre den hårdtarbejdende danskers hverdag lettere, det har vi gjort de sidste 100 år og det skal også kendetegne os de næste 100 år, for vi er Danmarks eneste rigtige arbejderparti og det forpligter altså venner!

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager