DSU København er det distrikt i DSU, som dækker over hele Københavns kommune, Frederiksberg, Tårnby, Kastrup og Dragør. Distrikt København dækker over 6 afdelinger; Amager, København City, København Nord, Frederiksberg, Valby og Vesterbro.
Det er et særligt distrikt med mange aktive, mange arrangementer og meget samarbejde. Distriktet er unikt ift. vores geografiske lille område og optimale infrastruktur, der gør, at vi ofte mødes på kryds og tværs, og at der i København er der noget at lave for alle.
Vi har distriktarrangementer de fleste torsdage, som udfoldes meget forskelligt. Vi har bl.a. uddannelsesaftner, som er møder med et særligt politisk tema, kampagneplanlægning, arbejds- og politikværksted, Hovedbestyrelses formøder for alle medlemmer, kongres og landsmøde forberedelser, afdelingstopmøder med erfaringsudveksling og meget andet.