mandag den 29. juli 2013

De forandrede stater


Mathias Pedersen, formand for DSU Amager, var i USA de sidste 3 uger op til det Amerikanske valg i november sidste år. Her kan du læse om hvilket indtryk, det har givet ham.


Jeg rejser lige nu rundt i USA for at være frivillig i præsident Obamas kampagne, og prøve at være med til at sikre “4 more years” til præsidenten.
 
USA er forandret, det har jeg erfaret efter at have rejst rundt i landet i 2 uger. Jeg besøgte staterne for 5 år siden, der var det et land præget af intolerance, egoisme og indelukkedhed, og en befolkning der ikke turde drømme længere end til næste dag, og en nation som altid frygtede det næste terrorangreb.
For præcis 4 år siden lovede Barack Obama “change” og jeg kan med glæde konstatere, at efter den første præsidentperiode snart et overstået, så er forandringen er kommet til USA!

 Jeg har selv familie i Boston MA. Jeg talte for nylig med min fætter, som går på High School. Han fortalte, at de unge er begyndt tro på, at de kan noget, og at det ikke er deres families pengepung, som skal afgøre om de kan blive den nye, Brad Pitt, Steve Jobs eller enda USA’s præsident. Obama er et bevis på netop dette, for hvis man vil ligge et stykke arbejde i det, og knokle for at udleve ens drøm, så ligger hele verden for ens fødder, Obama kommer selv fra et fattigt hjem og er vokset op alene med sin mor, han har rykket fra skole til skole, haft et hashmisbrug og boede på gaden, fordi han ikke kunne betale regningerne, fordi at han hellere ville prioterere frivilligt arbejde frem for lønnet arbejde. Og når man med den baggrund kan opnå det at blive præsident for verdens mest magtfulde land, er der ingen grænser for hvad man kan, og hvad unge amerikanere kan drømme om, han har efter min mening givet “the American Dream” en helt ny betydning, nemlig den at det at være solidarisk og møde alle mennesker med åbne arme, ikke er en hændring for at efterleve sine egne drømme, tvært imod. Obama har lært den amerikanske befolkning at vi alle er afhængige af hinanden, for at opnå det liv som vi drømmer om.
 
Jeg talte med en sort “ældre” kvinde forledendag i et “hvidt” område i North Carolina, hun fortalte at USA gennem de sidste 4 år har rykket sig mere end det har gjort de sidste 60 år hun har boet i USA, af en simpel grund: Barack Obama. Den ældre dame som (symbolsk nok) hedder Hope, fortalte at folk for 4 år siden ikke mødte hende med et smil, når hun handlede i det lokale supermarked, eller tog på den lokale “dinner” hver søndag for at spise morgenmad, tværtimod hun blev mødt med skæveblikke og lukkede arme, den dag idag møder hun stadig de samme mennesker i supermarked og på den lokale “dinner” forskellen er dog bare nu at, når Hope (som er en meget lille dame) ikke kan nå varene på øverste hylde kommer der altid en anden kunde og hjælper hende, og når hun sidder nede på “dinneren” og spiser sin morgenmad, er der altid nogle der forslår at hun kan sidde med dem, hvis de ser hun sidder for sig selv. Dette har ikke noget med politik at gøre, det handler om noget der er meget større end det, det handler om at kunne sætte sig ud over sig selv, og mærke andre mennesker, det har Obama været en inspirationskilde til.
 
Da jeg besøgte New York for 5 år siden, var jeg selv kun 13 år gammel, men jeg husker stadig hvordan folks frygt stod printet i øjnene af dem, når de færdedes offentlige steder, eller i større forsamlinger, terrorangrebet den 11 september 2001 stod stadig helt klar i deres erindring, og det afspejlede deres ageren, jeg husker tydligt hvordan folk kiggede efter hinanden med mistroiske blikke, og når man sad i metroen spejdede efter de mest suspekte typer, og undlod at tale med manden der sad på sædet ved siden af en, alt dette er nu visket ud, og erstattet med smil, og et “how are you doing?” På tværs af hudfarver, kulture og religioner, jeg tror dog også man skal se på en anden vigtig faktor, nemlig den at man under Obamas første præsidentperiode, har formået at dræbe USA’s fjende nummer 1 og største grund til frygten blandt befolkningen, Osama Bin Laden. Der er ingen tvivl om opløsningen af Al-Qaeda har været en væsentlig del af den opblødning der har været de sidste 4 år.
 
Man kan vel sige at ikke blot Præsident Obamas politiske resultater, som fx sundhedsreformen, et opgør med Don’t ask, Don’t tell kulturen og meget andet, har rykket befolkningen, men mennesket Barack Obama tror jeg har haft mindste lige så stor indflydelse på amerikanernes mentalitet og liv, han er blevet symbolet, på tolerence, forskellighed, håb og drømme, og han har (tror jeg) ændret USA for altid.
 
Obama har holdt sit valgløfte fra 2008: “Forandring til USA”
jeg kan direkte fra staterne berette om at forandringen er komme til USA.