Uddannelse er blevet et synonym for besparelser

Der bliver i disse dage skrevet og sagt en masse om studerende, og ord som sløve, dovne, forkælede og forvente bliver brugt i flæng, og når jeg selv og mine medstuderende omtales rundt om i befolkningen og i den offentlige debat, bliver et begreb som ”Cafepenge” tit brugt om vores støtte fra staten. Alle disse fordomme køber regeringen råt i disse dage, og det er ikke mere end ét år siden at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i et interview i Politiken udtalte: ”SU’en er en kanonsucces, og vi har i regeringsgrundlaget gjort det helt klart: Vi vil ikke skære i SU’en”. Men vi må desværre sige at dette ikke længere er virkeligheden for regeringen, og at piben i dag har fået en helt anden lyd.

Regeringen med uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i spidsen varsler i disse dage en omfattende SU-reform, der har til formål at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Dog vil uddannelsesministeren ikke konkretisere, hvor der skal skæres indenfor SU-området, men der bliver nævnt flere muligheder bl.a. den hjemmeboende SU og det ekstra SU år (også kaldet ”fjumreåret”). Begge muligheder er i min optik bare en nuværende snuptagsløsning, som ikke vil gavne vores samfund på længere sigt.

Regeringen pakker tingene ind
Jeg mener, at hele debatten er pakket ind i at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, at det i bund og grund handler om, at regeringen skal svinge sparekniven, og at det denne gang er de studerende der skal betale prisen. Dette mener jeg er en fuldstændig forfejlet kurs, da uddannelse ALTID vil være en investering i fremtiden. Blot for at underbygge dette kan vi kigge på statistikkerne, for det forholder sig nemlig sådan, at staten tjener SU-pengene ind syv gange for hver uddannet kandidat.

”fjumreåret” er et ”læringsår”
Et andet parameter, som jeg mener Morten Østergaard (R) bør kigge på, er, at det ekstra SU år i langt de fleste tilfælde bliver brugt til at samle sig erhvervserfaring gennem en praktikplads eller lignende, hvilket der er et udbredt behov, for i disse dage hvor faktum (desværre) er, at de universitetsstuderende uddanner sig direkte ud i arbejdsløshed (også kaldet dimittendarbejdsløshed). Derfor synes jeg også, at staten i dette tilfælde må tage et socialt ansvar og lade de studerende få muligheden for at komme ud i et praktik forløb, mens de kan leve af deres SU.  Jeg køber derfor ikke argumentet om ”fjumreåret” som ifølge en lang række politikere blot handler om at fjumre sig gennem sin uddannelse, jeg nægter simpelthen at tro på, at unge, der fra de er seks år og til de er i midt tyverne (hvis ikke senere), blot ønsker at blive et år mere på skolebænken frem for at komme i gang med deres ”drømmejob”.
 
Rammer socialt skævt
Hvad end regeringen kommer frem til omkring besparelser på SU-området, kommer det til at ramme socialt skævt. Det kommer nemlig til at ramme de studerende, der lige akkurat har ”røven i vandskorpen” og som kæmper med næb og klør for at gennemføre deres uddannelse, og som ikke kan magte det at få et studieliv og et fritids- eller deltidsjob til at hænge sammen. Hvis vi kigger på de hjemmeboendes SU koster den staten 1,1 mia. kr. om året. Jeg er selv gymnasieelev og lever af min hjemmeboende SU. Dette sikrer, at jeg kan kombinere et studie- og fritidsliv, som ifølge mig hører ungdommen til, og hvor jeg har tid til at lave afleveringer og mine lektier fra den ene dag til den anden, uden at jeg behøver at hoppe ned bag kassen i Netto, når jeg har fri klokken 15:30. Hvis regeringen vælger at fjerne den hjemmeboende SU, bliver det pludselig et forældre spørgsmål at kunne forsørge deres ”barn” efter at det er fyldt atten år, hvilket jeg ikke mener det bør være.

Den nuværende regering har arvet den forrige regerings retorik
Pisk, pisk og atter pisk, det var den retorik vi hørte den forrige regering med VK og O bruge, når vi snakkede studerende, arbejdsløse eller svagt stillede. Denne retorik er den nuværende regering ved at overtage, for om hvad enten vi taler om kontanthjælpsmodtagere eller studerende, tror regeringen, at det eneste der kan få dem hurtigt ud på arbejdsmarked, er hvis vi fjernes deres eneste forsørgelsesgrundlag. Igen mener jeg, at regeringen fuldstændig skyder forbi målet, når vi skal finde svaret på, hvorfor 85 % af de universitetsstuderende vælger at tage det ekstra studieår. Begrebet ”cafepenge” bliver også hyppigt brugt i debatten omkring SU. Vi glemmer dog bare, at de såkaldte ”cafepenge” i virkeligheden bliver brugt på skolemateriale såsom lommeregnere, skolebøger, kopiafgifter m.m. og ikke på at sidde og drikke Café Latte på byernes dyre cafeer.

Forslag til hvordan vi kan få de unge gennem uddannelsessystemet hurtigere
Jeg anerkender, at vi skal have de unge hurtigere gennem deres uddannelse. Dette har regeringen også budgetteret med i deres 2020-plan, hvor der skal findes 2 mia. kr. på dette område, derfor vil jeg forslå at:

En indførelse af tre semestre
Dette ville betyde, at man har tre semestre om året frem for de nuværende to, da det i dag er sådan, at de universitetsstuderende har 3 måneders sommerferie og meget få timer om ugen.

Optag flere gange årligt
Flere uddannelser er begyndt at operere med halvårlige optag. Dette betyder, at der er studiestart i både september og i februar. Dette bør udbredes til alle uddannelser, så man i efteråret eventuelt kan læse fag op.

Suppleringskurser
Der skal være bedre muligheder for at tage suppleringskurser, hvis der blot mangler et enkelt fag for at komme ind på ”drømmeuddannelsen”. Det er sådan i dag, at mange studerende bruger hele og halve år på at læse et fag op, og de derfor kommer senere i gang med uddannelsen. Man skal også se på, om ikke mange af de manglende fagkrav vil kunne klares med tillægskurser undervejs på uddannelsen.

Bedre muligheder for sommerkurser
For de unge som er blevet forsinket, eller ønsker at være lidt foran, kan sommerkurser være en rigtig god løsning.  Det ville betyde at man i korte intensive forløb af nogle ugers varigheder, så man kan læse enkelt fag op, og umiddelbart efter gå til eksamen.

Retningen burde være klar
Jeg har her givet nogle bud på, hvordan jeg mener at vi unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet, og jeg vil derfor også komme med en opfordring til uddannelsesministeren: Lad vær med at skære i SU’en, for det vil aldrig blive en investering at skære i uddannelse, og lad vær med efterfølgende at bruge undskyldningen, om at det er for at få os unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, da det i virkeligheden handler om at staten skal spare et sted, og turen nu er kommet til os. Det hjælper ikke at piske os gennem vores uddannelser ved at fjerne vores forsørgelsesgrundlag, og dette vil medføre et større socialt skæld mellem os studerende, hvilket ville være samfundsskadeligt ikke blot for os men også for kommende generationer.

Skrevet af Mathias Pedersen, formand for DSU Amager